Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Forfatter: O.K. Nobel

År: 1903

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 73

UDK: 628.2 L

DOI: 10.48563/dtu-0000264

Med Oversigtskaart og 23 Planer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 141 Forrige Næste
INDLEDNING 3 tilligemed den Del af Valby, hvor de store Bryggerier ere beliggende. Hartmanns Kloaken, opkaldt efter den tidligere »Hartmanns Plads«, hvorigennem den løber. Den afvander den lavtliggende Del af Vesterbro mellem Skydebanen og Vestre Gasværk. Slagtehusenes Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet og derfor fører et Afløb af meget uren Beskaffenhed, idet det for en stor Del bestaar af Blod, Tarmindhold, Fedtstoffer o. lign., der let gaa i Forraadnelse. Kvægtorvsgades Kloak, der er Hovedkloak for det største af alle Byens Kloaksystemer. Dens Op- land omfatter nemlig en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg samt Størstedelen af Nørrebro helt ud til Tagensvej. For Tiden fører denne Kloak mellem og x/3 af hele Byens Spildevandsmængde. Alle de hidtil nævnte Kloaker høre til de udenbyes, hvorimod de fire næste, nemlig: Reventloivsgades Kloak, Bernstorffsgades Kloak, Hovedkloaken for det ny Kvar- ter bag Glyptotheket og Vestre Boulevards Kloak, afvande den sydlige Del af del tidligere Fæstningsterræn. Af disse existerer Hovedledningen ad Reventlowsgade endnu ikke, da dens Opland for Tiden hører til Bernstorffgades Kloak. Den vil først blive udført, naar den projekterede Centralbanegaard Syd for Vesterbrogade og den dybtliggende Forbindelsesbane derfra til Østerbro Station (Boulevardbanen) kommer til Udførelse og overskærer Oplandet for BernstorlTsgades Kloak i Lo Dele. Ved Anlæget af de afskærende Ledninger har det været nødvendigt at regne med denne Eventualitet, og den er derfor ogsaa fulgt paa Oversigtskaartet. I den indre By lindes de vigtigste Hovedkloaker i Vester voldgade, Frederiksholms Kanal, Niels Juelsgade, Tordenskjoldsgade, Herluf Trollesgade, Nyhavn Charlotlenborg- siden, Nyhavn Byens Side, Si. Annæplads, Frederiksgade og Toldbodvej. Foruden disse findes der en Del smaa Kloaksystemer langs med Slotsholmskanalen paa selve Slotsholmen og enkelte andre Steder langs med Havnen. Gaar man videre mod Nord, træffer man i Søndre Frihavnsvej og Kristianiagade de to Hovedkloaker, der danne Alløbet fra den nordlige Del af Fæstningsterrænet. Endvidere er Kastellet, som Oversigtskaartet viser, medregnet til KJoakoplandet De hertil hørende Ledninger kunne imidlertid kun betragtes som en midlertidig Foranstaltning, som det har været nødvendigt at træffe, indtil der bliver taget ende- lig Bestemmelse om Kastelterrænets fremtidige Anvendelse. Endelig afvandes den nordlige Del af det udenbyes Distrikt ved fem Kloak- systemer med Hovedledninger i Willemoesgades Forlængelse, Nordre Frihavnsvej, Viborggade, Aarhusgade og ved Øresunds Hospital. Af disse har Nordre Frihavns- vejs Kloak langt det største Opland. Kloaken ved Øresunds Hospital modtager for Tiden Tilløb fra et noget større Opland end vist paa Oversigtskaartet, idet nemlig Terrænerne omkring Jagtvejen ogVibenshus ogsaa have Alløb dertil. Disse skulle imidlertid senere afvandes til et projekteret Kloaksystem med Udløb i Sun- det i Svaneniøllebugten. Christianshavn er delt i en Mængde smaa Kloaksystemer, hvis Hovedledninger have Udløb dels til Havnen og dels til Kanalen. De ere ikke viste paa Oversigts- kaartet. Den paa Amager udenfor Christianshavns Vold viste Del al' Kloakoplandet er kun meget lidt bebygget, og de dertil hørende Kloaker ere derfor endnu ikke bragte til Udførelse. i*