Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Forfatter: O.K. Nobel
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 628.2 L
DOI: 10.48563/dtu-0000264
Med Oversigtskaart og 23 Planer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
3
tilligemed den Del af Valby, hvor de store Bryggerier ere beliggende. Hartmanns
Kloaken, opkaldt efter den tidligere »Hartmanns Plads«, hvorigennem den løber.
Den afvander den lavtliggende Del af Vesterbro mellem Skydebanen og Vestre
Gasværk. Slagtehusenes Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet og derfor
fører et Afløb af meget uren Beskaffenhed, idet det for en stor Del bestaar af Blod,
Tarmindhold, Fedtstoffer o. lign., der let gaa i Forraadnelse. Kvægtorvsgades
Kloak, der er Hovedkloak for det største af alle Byens Kloaksystemer. Dens Op-
land omfatter nemlig en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg samt Størstedelen
af Nørrebro helt ud til Tagensvej. For Tiden fører denne Kloak mellem og x/3
af hele Byens Spildevandsmængde.
Alle de hidtil nævnte Kloaker høre til de udenbyes, hvorimod de fire næste,
nemlig: Reventloivsgades Kloak, Bernstorffsgades Kloak, Hovedkloaken for det ny Kvar-
ter bag Glyptotheket og Vestre Boulevards Kloak, afvande den sydlige Del af del
tidligere Fæstningsterræn. Af disse existerer Hovedledningen ad Reventlowsgade
endnu ikke, da dens Opland for Tiden hører til Bernstorffgades Kloak. Den vil
først blive udført, naar den projekterede Centralbanegaard Syd for Vesterbrogade
og den dybtliggende Forbindelsesbane derfra til Østerbro Station (Boulevardbanen)
kommer til Udførelse og overskærer Oplandet for BernstorlTsgades Kloak i Lo Dele.
Ved Anlæget af de afskærende Ledninger har det været nødvendigt at regne med
denne Eventualitet, og den er derfor ogsaa fulgt paa Oversigtskaartet.
I den indre By lindes de vigtigste Hovedkloaker i Vester voldgade, Frederiksholms
Kanal, Niels Juelsgade, Tordenskjoldsgade, Herluf Trollesgade, Nyhavn Charlotlenborg-
siden, Nyhavn Byens Side, Si. Annæplads, Frederiksgade og Toldbodvej. Foruden
disse findes der en Del smaa Kloaksystemer langs med Slotsholmskanalen paa selve
Slotsholmen og enkelte andre Steder langs med Havnen.
Gaar man videre mod Nord, træffer man i Søndre Frihavnsvej og Kristianiagade
de to Hovedkloaker, der danne Alløbet fra den nordlige Del af Fæstningsterrænet.
Endvidere er Kastellet, som Oversigtskaartet viser, medregnet til KJoakoplandet
De hertil hørende Ledninger kunne imidlertid kun betragtes som en midlertidig
Foranstaltning, som det har været nødvendigt at træffe, indtil der bliver taget ende-
lig Bestemmelse om Kastelterrænets fremtidige Anvendelse.
Endelig afvandes den nordlige Del af det udenbyes Distrikt ved fem Kloak-
systemer med Hovedledninger i Willemoesgades Forlængelse, Nordre Frihavnsvej,
Viborggade, Aarhusgade og ved Øresunds Hospital. Af disse har Nordre Frihavns-
vejs Kloak langt det største Opland. Kloaken ved Øresunds Hospital modtager
for Tiden Tilløb fra et noget større Opland end vist paa Oversigtskaartet, idet
nemlig Terrænerne omkring Jagtvejen ogVibenshus ogsaa have Alløb dertil. Disse
skulle imidlertid senere afvandes til et projekteret Kloaksystem med Udløb i Sun-
det i Svaneniøllebugten.
Christianshavn er delt i en Mængde smaa Kloaksystemer, hvis Hovedledninger
have Udløb dels til Havnen og dels til Kanalen. De ere ikke viste paa Oversigts-
kaartet.
Den paa Amager udenfor Christianshavns Vold viste Del al' Kloakoplandet er
kun meget lidt bebygget, og de dertil hørende Kloaker ere derfor endnu ikke bragte
til Udførelse.
i*