Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

4 INDLEDNING Som ledende Principer for Anlæget af disse Kloaker blev del strax fastslaaet, 1) at Ledningerne skulde kunne holde sig selv rene uden kunstig Rensning, og 2) at de skulde være i Stand til at bortføre den Vandmængde, der er iagttaget at løbe af ved de største bekendte Regnfald i Kjøbenhavn. Det første er opnaaet ved at give Ledningerne saadanne Profilformer og Fald, at der under det dagligt indtrædende Spildevandsmaximum kan opnaas en Hastighed paa Spildevandsstrømmen af 2å21/2Fod (0.63 å 0.78 m.) pr. Sekund. Erfaringen har vist, at Vandet da vil med- føre alt Smuds og Sand og afledes saa hurtigt, at de organiske Stoffer i Spilde- vandet kun i meget ringe Grad gaa i Gæring i Kloakerne selv. Dette Princip, der nu er almindelig anerkendt, blev først fastslaaet af Kjøbenhavns tidligere Stads- ingeniør, Professor L. A. Colding, efter de af ham foretagne Undersøgelser. Kjø- benhavn er den første By, hvor Principet planmæssigt er blevet fulgt med saa godt Resultat, at alle Byens Kloaker holde sig selv rene, med Undtagelse af nogle faa Ledninger, som det ikke har været muligt at skaffe det fornødne Fald, og som derfor renses ved Skylning eller paa anden Maade. Medens Hensynet til Kloakernes Renholdelse altsaa betinger Kloakernes Profil- former og Fald, ere deres Dimensioner bestemte ved den afløbende Regnmængdes Størrelse. Til Grund for Beregningen af de kjøbenhavnske Kloakers Størrelse er lagt et Regnfald paal1^" (40 mm.) i Timen, svarende til en afløbende Regnmængde af 2 Kbf. pr. Sekund pr. Td. Land (108 Sekundliter pr. Hektare) paa fuldt bebyg- gede Arealer. Med de deraf betingede Dimensioner have Kloakerne ogsaa hidtil været i Stand til at aflede alle forekommende Regnfald uden Oversvømmelser. Men flere af Kloakerne ere ikke strax bievne anlagte i fuld Størrelse, fordi deres Op- lande ved Anlæget kun have været svagt bebyggede. Efterhaanden som Bebyggelsen da er skreden frem, og Kloakerne ere bievne for smaa til Regnmængden, har man anlagt supplerende Ledninger, som oftest i Form af saakaldte Hjælpeledninger, o: Ledninger, der ved Overfald staa i Forbindelse med Kloakerne, saa at Vandet, naar det under Regn har naaet en vis Højde i disse, gaar over Overfaldene ud i Hjælpe- ledningerne. Disse komme altsaa kun til at føre stærkt opspædt Spildevand, og man har derfor kunnet give dem svagere Fald end Kloakerne og ladet dem faa Udløb paa Steder, hvor man ikke vilde tillade større Mængder af Spildevand at løbe ud. Som de vigtigste af disse Hjælpeledninger, der paa Oversigtsplanen ere viste med grøn Farve, kan nævnes den store Ledning, der begynder ved Aaboulevarden og følger Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og for- skellige nyanlagte Gader til Udløbet udfor det tidligere Belvedere. Denne Ledning, der paa sin nederste Strækning har en Diameter paa 93/4 Fod og er den største af alle Kjøbenhavns Afløbsledninger, modtager, som man vil se paa Planen, Over- faldsvandet fra flere Kloaker. Endvidere kan nævnes: Hjælpeledningen gennem Viktoriagade og Kvægtorvet, Ledningen, der fra St. Kongensgade gaar gennem Fre- dericiagade og det gamle Almindelig Hospitals Grund ud til Havnen, og endelig Ledningen gennem Nordre Frihavnsvej. Men foruden disse findes der, som det vil ses paa Oversigtskaartet, adskillige mindre betydende Hjælpeledninger. Som allerede nævnt, begyndte Anlæget af Kloakerne i 1860 og fortsattes efter- haanden, saa at det i Slutningen af Firserne i det væsentlige var afsluttet for de da bebyggede Dele af Byen. Men længe inden man kom saa vidt, stod det klart,