Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

INDLEDNING 5 at det næste Skridt, at skaffe Kloakerne andet Udløb end til Havnen, ikke kunde lade vente længe paa sig. Efterhaanden som Spildevandsmængden voxede, blev Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig. Værst var Forholdet natur- ligvis i de snevre Løb og Kanaler og særligt i den nu forsvundne Vestre Gasværks- havn, et langt smalt Havnebassin, adskilt fra Kallebostrand ved en Mole. Det strakte sig i en Bue fra Bernstorffsgade langs med den daværende Kyst helt op til Vestre Gasværk, hvis Kulskure laa umiddelbart ud til Havnen. I dette snevre Bassin, hvori der aldrig var nævneværdig Strøm, ud mundede ikke alene Byens største Spildevandsledning, Kvægtorvsgades Kloak, men ogsaa det meget urene Afløb fra Slagtehusene. Om Sommeren var Vandet derfor i stadig Gæring og udsendte ilde- lugtende Luftarter, der med visse Vinde bleve baarne ind over store Dele af Vester- bro. Noget lignende var Tilfældet med Christianshavns Kanal, hvorigennem Strøm- men til Tider ogsaa kun er ringe, og hvor Forholdene vare saa meget uheldigere, som Kanalen fører gennem et tæt bebygget og befolket Kvarter. Men selv i den brede Del af Havnen udfor Havnegade og Kvæsthusbroen kunde der om Sommeren, naar der i nogen Tid havde været Strømstille, herske ret uheldige Forhold. Det stadige Tilløb af Spildevand foraarsagede endvidere, at der bundfældedes store Mængder af Slam rundt omkring i Havnen, og Optagelsen heraf var baade, til stor Bekostning for Havnevæsenet og til megen Gene for de nærmeste Kvarterer, da den selvfølgelig udbredte en kraftig Stank. Selv om de her nævnte Tilstande skulde synes tilstrækkelige til at motivere Ønsket om en Forbedring af Udløbsfor- holdene, var det dog nok saa meget det stadigt voxende Krav om en almindelig Indførelse af Vandklosetter, der bidrog til at fremskynde Planens Realisation. Som tidligere nævnt, var Indførelsen af Vandklosetter bleven opgiven sammen med Kloakplanen af 1853, men Tidens voxende Krav til Hygiejnen gjorde, at Ønsket om deres Indførelse bredte sig i stedse større Kredse af Befolkningen, saameget mere som den tidligere stærkt paaberaabte nationaløkonomiske Værdi af Natrenova- tionen viste sig at være saa temmelig illusorisk, da Udgifterne ved dens Udførsel og Transport ud paa Landet langt oversteg dens Gødningsværdi. Men der kunde selvfølgelig ikke være Tale om almindelig Indførelse af Vandklosetter, saalænge Udløbsforholdene forbleve uforandrede, idet Mængden af organiske Stoffer, der der- igennem vilde tilføres Havnen, vilde voxe ganske betydeligt. Helt opgiven havde Tanken om Forbedring af Afløbsforholdene vel aldrig væ- ret. Det blev ofte, naar der søgtes Bevilling til Kloakanlæg, fremhævet, at det foreslaaede Udløb til Havnen kun kunde betragtes som en foreløbig Ordning. Men det var dog, som nævnt, først i Firserne, at Tanken blev genoptagen med stedse sti- gende Styrke. Da Stadsingeniørembedet i 1886 blev omdannet og fik sin nuvæ- rende Ordning med nuværende Generaldirektør for Statsbanedriften Ambt som Chef, blev det fra Magistratens Side fremhævet, at en af de første og vigtigste Opgaver for den nye Stadsingeniør vilde blive at udarbejde Projektet til Spilde- vandets Afskæring fra Havnen, og der blev ogsaa strax af Stadsingeniøren taget lat paa de vidtløftige og omfattende Forarbejder, der vare nødvendige ved Udarbejdelsen af Planen til dette store Anlæg. At Ønsket om Reformen ikke var mindre levende indenfor Boi'gerrepræsentationen fremgik af den Forespørgsel, der