Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

— 43 — Denne Prøvebro blev fuldført 19de Oktober 1889 og prøve- belastet den 10de December 1889 samt den 16de og 17de Mai 1890. Disse Prøvebelastninger, som vi tidligere har omtalt, viste saa glimrende Resultater paa Monierkonstruktionernes over- ordentlige Bæreevne (9810 kg. pr. m2. ensidig Belastning), at man besluttede strax at gaa igang med Opførelsen af oven- nævnte 8 Broer. Efter denne Tid har Kunsten at bygge Monierbroer ud- viklet sig med raske Skridt. Udviklingen er gaaet i to forskjellige Retninger, idet man. nemlig enten har bygget Buebroer, der bestaar af Monierhvælv med svære Spændvidder, eller man har opført liggende Broer med Bærevægge og Tverbjælker af Jern, mellem hvilke er spændt mindre Monierhvælv, der danner Brobanen. Fodpassagerne paa begge Sider af Kjørebanen udføres 1 Regelen af 5 cm. tykke horizontale Monierplader, hvilende paa Jerminderlag. Da Konstruktionen af store Monierhvælv tidligere er de- taljeret fremstillet, ligesom Fordelene ved samme er frem- hævede, er det overflødigt her at give nogen nærmere Be- skrivelse af, hvorledes man bygger en Monier-Buebro. Idet vi henviser til det foregaaende, skal vi derfor her indskrænke os til kun at anføre nogle Exempler, specielt for at vise Dimensionerne, idet man af disse vil kunne se, hvor lette og elegante saadanne Broer ser ud paa Grund af Buernes ringe Tykkelse i Forhold til Spændvidderne. Blandt den store Mangfoldighed af Monier-Buebroer, som er opførte siden 1890, er følgende de største: 1) Bro ved den nordtyske Haandværks- og Industriudstilling i Bremen 1890. Denne Bro var opført særskilt i Anledning af nævnte Ud- stilling og førte over en Dam i Udstillingsparken. Den havde. 40 m. Spændvidde, 4,5 m. Pilhøide, 25 cm. Hvælvtykkelse i Toppen og 55 cm. ved Vederlagene. Brobanens Bredde var paa Midten 3 m., men udvidede sig mod begge Vederlag til 8 m. Den var beregnet for en Bæreevne af 1000 kg. pr. m2. med sexdobbelt Sikkerhed. Den toges væk igjen 1891. 2) Veibro ved Wildegg i Schweiz over en Fabrikkanal, tilhørende Zurlindens Cementfabrik i Aarau, opført 1890.