Anviisning Ved Brugen Af Vandglas Og Chlorcalcium Fra Sandsteen- Og Vandglasfabrikken Christiansholm
Forfatter: Julius Erichsen
År: 1870
Forlag: Joh. Ludv. Sivertsens Tryk
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 39
UDK: 666 14
Efter Ransomes Patent
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Tagpaptage, der have været oplagte nogle Aar, og hvor
Træværket har faaet Tid til at indtørres, vildo maaske mod
Fordel kunne stryges mod Vandglas og.Chlorcaleium istedetfor
med Tjære.
Tagspaan, der i de senere Aar er bragt meget i
Anvendelse, navnlig i Sverrig, præpareres vistnok bedre mod
Vandglas end med andre mineralske Opløsninger. Forsøg
med saadan tilberedt Tagspaan have bekræftet dette.
Vandglassets Anvendelse som Lud til Vadsk og som
Tilsætning ved Kogning af Sæbe.
Hvor man har haardt Vand at vadske i, volder dot
som bekjendt megen Fortred ved at svække Sæbens Virk-
ning. I saadanno Tilfælde vil en Tilsætning af lidt Vand-
glas kunne gjøre fortrinlig Virkning, da dot vil fældo Kalken
i Vandet og derved borttage Haardhcdcn.
Hvad angaaer Anvendelsen som Lud istedetfor
Soda eller Sæbe, da synes den i det Hele ikke at være
tilraadolig. I Meddelelserne fra don preussiske Industri-
forening foreligger der Beretninger fra 12 ansete tydske
og franske Fabriker, der i dot Større have anstillot Forsøg
med Vandglas i denne Betning. Disse lyde i det Hele ikke
gunstige, thi om ogsaa en Vadskning med Vandglas viste
sig mulig, saa efterlod don almindelig en ubehagelig Haardhed
og Sprødhed ved Tøiet, der hidrørte fra en Aflciring af
Kiselsyre, som det ikke var muligt fuldstændig at faae
fjernet selv ved meget omhyggelig Skylning. I de fleste
Tilfælde har Vandglas ikke vist større Virkning end Soda,
i intet Tilfælde har dot kunnet erstatte Sæbe. Virkningen
af Sæbe ved Anvendelsen til Vadsk bestaaor i følgende
Forhold:
1) at den opløst træder i Forbindelse mod Fedtstoffer
paa Tøiet og danner en emulsionagtig Opløsning dermed, og
2) at den ved et Overskud af lunkent og koldt Vand
adskilles i frit Alkali, der opløses og i en Forbindelse af
Hesten af' Alkaliet med de fede Syrer, der udskilles som
uopløselige sure Salte. Det fri Alkali træder i Forbindelse
med Urenlighederne, hvoraf nogle, f. Ex. Fedt, opløses af
Alkaliet, andre løsnes og hindres fra igjen at sætte sig paa