Anviisning Ved Brugen Af Vandglas Og Chlorcalcium Fra Sandsteen- Og Vandglasfabrikken Christiansholm
Forfatter: Julius Erichsen
År: 1870
Forlag: Joh. Ludv. Sivertsens Tryk
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 39
UDK: 666 14
Efter Ransomes Patent
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Tøiet ved at omsluttes af de uopløselige fedtsure Salte, der
danne den væsenligste Bestanddel af Skummet.
Intet af disse Forhold viser Vandglas, det træder vel
i Forbindelse med Fedtstofferne; men Forbindelsen er uop-
løselig i Vand.
Resultaterne af de forskjellige Forsøg vare kortelig
følgende:
Ved Vadskning af Hænderne dermed rensedes de vel,
men Huden blev ru og Kiselsyre udskilte sig i Porerne.
En lignende Udskilling maa ogsaa finde Sted ved Garn og Tøi.
Nogle Farver lide, Hvidt bliver ikke saa klart.
Til Blegning af halvuldne Tøier viste Soda sig bedre.
Til Linnedblegning kan det ikke erstatte Sæbe.
Uldgarn blev stift og vanskeligt at strikke, istedetfor
at Sæbe gjør det blødt. Hvidt Garn blev ikke rent hvidt1).
Farvede Silketøier bleve ikke saa rene og klare i
Farven, som ved Sæbe, begge virkede lige meget forandrende
paa Farven. Kiselsyre udskilte sig og lagde sig paa Tøiet,
hvorved dets Glands og Bøielighed formindskedes. 1 et
andet Farveri blev en Blanding af J Sæbe og A Vandglas
anvendt med Fordel til Uld- og Silkevadsk.
Ved Valkning af Klæde viste der sig vel Økonomi ved
Anvendelsen af Vandglas; men Tøiet beholdt ikke sin fulde
Blødhed, det blev noget haardt, og en langvarig Skylning
var nødvendig for at fjerne Kiselsyren.
Hvor det kun var Lim og Farvesmuds, der fandtes i
Uldtøiet, lykkedes i en Fabrik vel Vadskningen godt, Farven
angrebes mindre end ved Sæbe og Soda; men en langvarig
Skylning var nødvendig, pg Tøiet beholdt en noget større
Haardhed.
Ved almindelig Linnedvadsk, bemærker en Meddeler,
maa der vistnok tages Hensyn til den mechaniskc Virkning,
som Vandglas har; dets store Slibrighed og Fedtagtighed,
selv ved stærk Fortynding, gjør det anvendeligt ved Hus-
vadsk, men en stadig Gnidning er nødvendig. Linnedet
Her omtales ikke, om Uld er mer eller mindre tilbøielig til at
krybe ind i Vandglasopløsning end i Sæbevand; efter andre An-
givelser skal Vandglas i saa Henseende virke mindre skadeligt
end Sæbe.