ForsideBøgerAnviisning Ved Brugen Af …abrikken Christiansholm

Anviisning Ved Brugen Af Vandglas Og Chlorcalcium Fra Sandsteen- Og Vandglasfabrikken Christiansholm

Forfatter: Julius Erichsen

År: 1870

Forlag: Joh. Ludv. Sivertsens Tryk

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 39

UDK: 666 14

Efter Ransomes Patent

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
34 Tøiet ved at omsluttes af de uopløselige fedtsure Salte, der danne den væsenligste Bestanddel af Skummet. Intet af disse Forhold viser Vandglas, det træder vel i Forbindelse med Fedtstofferne; men Forbindelsen er uop- løselig i Vand. Resultaterne af de forskjellige Forsøg vare kortelig følgende: Ved Vadskning af Hænderne dermed rensedes de vel, men Huden blev ru og Kiselsyre udskilte sig i Porerne. En lignende Udskilling maa ogsaa finde Sted ved Garn og Tøi. Nogle Farver lide, Hvidt bliver ikke saa klart. Til Blegning af halvuldne Tøier viste Soda sig bedre. Til Linnedblegning kan det ikke erstatte Sæbe. Uldgarn blev stift og vanskeligt at strikke, istedetfor at Sæbe gjør det blødt. Hvidt Garn blev ikke rent hvidt1). Farvede Silketøier bleve ikke saa rene og klare i Farven, som ved Sæbe, begge virkede lige meget forandrende paa Farven. Kiselsyre udskilte sig og lagde sig paa Tøiet, hvorved dets Glands og Bøielighed formindskedes. 1 et andet Farveri blev en Blanding af J Sæbe og A Vandglas anvendt med Fordel til Uld- og Silkevadsk. Ved Valkning af Klæde viste der sig vel Økonomi ved Anvendelsen af Vandglas; men Tøiet beholdt ikke sin fulde Blødhed, det blev noget haardt, og en langvarig Skylning var nødvendig for at fjerne Kiselsyren. Hvor det kun var Lim og Farvesmuds, der fandtes i Uldtøiet, lykkedes i en Fabrik vel Vadskningen godt, Farven angrebes mindre end ved Sæbe og Soda; men en langvarig Skylning var nødvendig, pg Tøiet beholdt en noget større Haardhed. Ved almindelig Linnedvadsk, bemærker en Meddeler, maa der vistnok tages Hensyn til den mechaniskc Virkning, som Vandglas har; dets store Slibrighed og Fedtagtighed, selv ved stærk Fortynding, gjør det anvendeligt ved Hus- vadsk, men en stadig Gnidning er nødvendig. Linnedet Her omtales ikke, om Uld er mer eller mindre tilbøielig til at krybe ind i Vandglasopløsning end i Sæbevand; efter andre An- givelser skal Vandglas i saa Henseende virke mindre skadeligt end Sæbe.