Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1888

Forlag: J. H. Schultz

Sted: København

Sider: 62

UDK: 637.1

A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.

B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.

(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).

Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
il af Træer, dog ikke med et fuldt saa godt Resultat som Tørvejord. Andre Forsøg viste, at den Formening, at Is, der bjsør- gedes efter en tidlig Frost — „Novemberisen“ — vanskeligere skulde kunne gjemmes end den senere dannede Is — „Fe- bruar- og Martsisenu — maatte antages alene at have sin Grund i, at Isen lagdes paa den blotte Jord. I saa Tilfælde kan, som nys berørt, Buiidsvindet blive forholdsvis stort, og navnlig kjendelig større, end. naar Isen bjærges sent paa Vinteren, og Jorden, hvorpaa den lægges, er frossen. I et vel isoleret Ishus opbevares Novemberisen særdeles godt, og da det som. anført tit er vanskeligt at faa Is, maa Opgaven, altsaa være at bjærge Is, naar den er at faa? ligegyldig om det er i November eller i Marts. Ved andre Forsøg blev det paavist, at den Formening, som udtaltes af mange, at jo tykkere Isen er, og jo om- hyggeligere den stables i Ishuset, desto mindre bliver Svindet, i og for sig er urigtig. Svindet i Vægt er ens, hvad enten Ishuset fyldes med tyk Blokis eller med tynd Is, og ligeledes hvad enten Isen stables eller kastes uordentlig ind. Men naar Svindet i Vægt er ens, saa er det en Selvfølge, at der bliver mest tilbage, livor der efter Vægt er indfyldt mest. Ligeledes blev det paavist, at den næsten overtroiske Frygt, som mange havde for at lukke op for Ishuset, da dette i en ganske overordentlig Grad vilde paa- skynde Svindet, ingen Grund har ud over den Tid, Op- Inkningen varer. Man kan lige saa godt gaa ind i og ud af sit Ishus om Sommeren, som man om Vinteren kan gaa ud af og ind i sin varme Stue, men selvfølgelig maa man i det ene som i det andet Tilfælde lukke Døren efter sig. Men nu er det jo saaled.es, at netop paa den Tid. af Aaret, da man ordentligvis begynder at faa stærkt Brug for Is, og der derfor ofte maa lukkes op, stiger Luftens Varme; dermed paaskynd.es Smeltningen af Isen, og det selv om Ishuset holdes fuldstændig lukket. Det er saaledes i Var- mens Stigning og ikke i, „at man har set til Isenu, at