Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1888
Forlag: J. H. Schultz
Sted: København
Sider: 62
UDK: 637.1
A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.
B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.
(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).
Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
il
af Træer, dog ikke med et fuldt saa godt Resultat som
Tørvejord.
Andre Forsøg viste, at den Formening, at Is, der bjsør-
gedes efter en tidlig Frost — „Novemberisen“ — vanskeligere
skulde kunne gjemmes end den senere dannede Is — „Fe-
bruar- og Martsisenu — maatte antages alene at have sin
Grund i, at Isen lagdes paa den blotte Jord. I saa Tilfælde
kan, som nys berørt, Buiidsvindet blive forholdsvis stort, og
navnlig kjendelig større, end. naar Isen bjærges sent paa
Vinteren, og Jorden, hvorpaa den lægges, er frossen. I et
vel isoleret Ishus opbevares Novemberisen særdeles godt, og
da det som. anført tit er vanskeligt at faa Is, maa Opgaven,
altsaa være at bjærge Is, naar den er at faa? ligegyldig om
det er i November eller i Marts.
Ved andre Forsøg blev det paavist, at den Formening,
som udtaltes af mange, at jo tykkere Isen er, og jo om-
hyggeligere den stables i Ishuset, desto mindre bliver
Svindet, i og for sig er urigtig. Svindet i Vægt er
ens, hvad enten Ishuset fyldes med tyk Blokis eller med
tynd Is, og ligeledes hvad enten Isen stables eller kastes
uordentlig ind. Men naar Svindet i Vægt er ens, saa er
det en Selvfølge, at der bliver mest tilbage, livor der efter
Vægt er indfyldt mest.
Ligeledes blev det paavist, at den næsten overtroiske
Frygt, som mange havde for at lukke op for Ishuset,
da dette i en ganske overordentlig Grad vilde paa-
skynde Svindet, ingen Grund har ud over den Tid, Op-
Inkningen varer. Man kan lige saa godt gaa ind i og ud
af sit Ishus om Sommeren, som man om Vinteren kan gaa
ud af og ind i sin varme Stue, men selvfølgelig maa man
i det ene som i det andet Tilfælde lukke Døren efter sig.
Men nu er det jo saaled.es, at netop paa den Tid. af Aaret,
da man ordentligvis begynder at faa stærkt Brug for Is, og
der derfor ofte maa lukkes op, stiger Luftens Varme;
dermed paaskynd.es Smeltningen af Isen, og det selv om
Ishuset holdes fuldstændig lukket. Det er saaledes i Var-
mens Stigning og ikke i, „at man har set til Isenu, at