Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

17 40—50 Pund, ja endog højere, medens det ved Benyttelsen af det gamle Bøttesystem for samme Möelk holdt sig nede ved 25 å 30 Pund. Vi kalde en saadan Mælk „tung“, og senere Forsøg paaviste, at denne Egenskab kunde være til Stede i Mælken dels veel Malkning („Kotung“) og dels kunde fremkaldes ved Mælkens langsomme Afkøling under dens Transport eller Henstand, før den anbragtes i Iskum- merne („koldtung“), hvorimod den endnu temmelig udbredte Mening, at det er den ved Mælkens Kjørsel foraarsagede Rystelse, der frembringer KoldtimghecL, ikke fandt Bekræf- telse ved disse Forsøg. Sammenlignencle Forsøg med Centrifuger samt over Renskumning og Smøruclbytte ved de forskjellige Mejerisystemer (Centrifuge—Is— Vand—Bøtter samt Kjærning af Mælk. Efter at vi ved Forsøgene i 1876 og 1877 havde faaet Klarhed over, at et og samme Mejerisystem kunde virke højst ulige med Hensyn til Flø deaf sætningens Hurtighed til forskjellig Tid paa samme G-aard, hvorhos der var frem- kommen Antydninger af, at det ene System som Helhed maaske kunde virke heldigere paa en G-aard, det andet paa en anden, blev det besluttet ved omfangsrige Forsøg, fort- satte igjemiem flere Aar, at prøve de i Overskriften nævnte Systemer paa flere større og mindre Gaarde, beliggende i forskj ellige Egne ai Landet. Samtidig var imidlertid de første Mælkericentrifuger fremkomne i en saadan Form, at det kunde formodes, at de vilde komme til at spille en Rolle i Landets Mejeridrift, og disse inddroges derfor strax i Forsøgsrækkerne. Det bevægelige Forsøgsstation-System var lidt efter lidt modnet ved de forudgaaende Forsøgsrækker, men det var dog først ved Planlægningen og Udførelsen af Rækkerne 2