Søgning

Fig.4. En af Frith og Roger's Metoder til Maaling af Buens »Modstand«. (1896) (X = R - R'). For Homogenkul og n = 250 er X negativ. For Vægekul og n = 2 er X positiv, mdens for n = 1,5, X er negativ.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved I0 Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved V0 Volt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 2.Statisk Karakteristik for en elektrisk Bue. Eksempel paa en »faldende« Karakteristik. I Nærheden af Punktet p kan man sætte: v - V0 = (i - I0) * tgφ, eller Δ = r' * Δi, hvor r' = - tgq

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 1. Karakteristik for metallisk Leder, der følger Ohm's Lov: V= R * i.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 9. OVERSIGTSKART over NORGES VANDKRAFT OG DENS ANVENDELSE

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 8. KONTURKART over NORD-NORGE, Behov for elektrisk Kraft

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 7. KONTURKART over NORD-NORGE, Vandfald

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 6. KONTURKART over SYD-NORGE, Behov for elektrisk kraft

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 5. KONTURKART over SYD-NORGE, Vandfald

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Fig. 4. KART - DET SYDLIGE NORGE

Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920 - 1922

Billedsamling af Gnister

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Billedsamling af gnister

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 24. Forskellige Elektrodeformer. S Kugler, 10 mm i Diameter, C Konus og P Spids.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 23. Gnistbane med roterende Elektroder. Anode A og Katode C. Anoden er mikrometrisk indstillelig i Højden. S Karborundumpapir.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 22. Forsøgsopstilling til Vædske-Katode. Figuren viser Forholdene for Kviksølvkatode; ved Anvendelsen af fortyndet Svovlsyre som Katode gik Ledningen P gennem hele Længden af Røret R og næsten op til Vædskeoverfladen ved C. Klemmen K, hvori Røret R er indspændt, kan indstilles mikrometrisk i Højden.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 21. Skematisk Fremstilling af Forsinkelsens Afhængighed af Elektrodernes Forurening. De med A og C mærkede Pile angiver voksende Forureningsgrad af henholdsvis Anode og Katode; i det halvcirkelformede Udgangspunkt er vedkommende Elektrode ganske ren. I. Katoden ren; II. Anoden ren; III. Katodeforurening konstant = a. IV. Anodeforurening konstant.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 20. Kurve I fremstiller den minimale Forsinkelse rmin, Kurve II fremstiller den maskimale Forsinkelse rII for fuldkommen ren Anode, Kurve III fremstiller den til en vis Forureningsgrad af Katoden svarende Forsinkelse rIII for uren Anode.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 17. Gnistbeholder for højere Tryk. H Messingrør. A og B Ebonitplader. D Gummiring til Tætning.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 16. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft, Brint, Ilt og Kulsyre. Den punkterede Linie, hvortil som Ordinater svarer de paa højre Side angivne Spændinger, angiver Gnistspændingen som Funktion af Luftrykket for atmosfærisk Luft. L = 8 mm, l = 4 mm.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922

Fig. 15. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft. Selve de ved Forsøg bestemte Punkter er ikke indtegnede. Figuren har kun til Hensigt at give et Overblik over (p, rmin)-Kurvernes almindelige Forløb.

Om Elektriske Gnister I : Gnistforsinkelse - 1922