Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

foretaget Arbeider til Farvandets Forbedring. Endelig ere de forskjellige Lovbestemmelser, som angaae Farten paa Gudenaa, kun gjældende for denne Deel af Aaen. — Partiet mellem Randers og Ugelhusene, den bredeste og dybeste Deel af Gudenaa, er, som Farvand betragtet, anseet som en Fortsættelse af Randers Fjord, og behandlet som saadan. Indtil Randers — fra Mundingen — kan Aaen nemlig be- fares af Søskibe, og først ovenfor dette Punkt er Benyt- telsen indskrænket til Beseiling med Flodfartøier. Denne Omstændighed, og ikke Farvandets mindre Vigtighed, er Aarsagen til 7 at Aaen nedenfor Randers ikke er inddraget under Bestemmelserne for Flodfarten. Aastrækningen fra Silkeborg til Randers, hvortil man altsaa ved en Betragtning af Gudenaa som indre Communi- cationsvei idetmindste foreløbig kan indskrænke sig, har en Længde af omtrent 9Vs Miil. Den er af temmelig forskjellig Beskaffenhed paa de forskjellige Punkter. Fra Silkeborg til henimod Svostrup bestaaer Aaen af dybere Bassiner — Bredninger — til hvilke Silkeborg og Sminge Søer kunne henregnes, forenede ved lavvandede, 100 til 150 Fod brede Løb. Aaen er her tildeels indesluttet mellem lave og mose- agtige Bredder. Ved Svostrup bliver Løbet regelmæssigere, og Aaen flyder nu mellem høiere og størstedeels faste Bredder indtil henimod Randers. Af Søer findes, som oven- for meddeelt, paa dette Stykke ingen, og kun faa Udvidelser. Disse ere i Reglen opstaaede derved, at Aaen har udbredt sig over fast og stenet Terrain, hvori den ikke har kunnet udskjære et tilstrækkelig1 dybt Leie, eller ved Bortskylning" af Land i Bugtningerne. Aaens Brede, hvor den har et jevnere Løb, er paa Strækningen mellem Svostrup og .Oster- gaard 80 til 100 Fod, og fra (Ostergaard til henimod Ran- ders 100 til 120 Fod. Omtrent */4 til 1/2 Miil ovenfor Ran- ders danner Aaen atter Bredninger, og- den spalter sig i flere Løb. Ligeledes blive Aabredderne her lave og til- deels sumpede.