Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

9 Aaens Dybde paa den her betragtede Strækning er mest foranderlig i det øverste Parti. I de omtalte Bassiner haves ved Sommer vandstand en Dybde af 6 til 12 Fod; i Silke- borg Sø er Dybden endog 12 til 16 Fod. I de Løb, som forbinde Bassinerne, er den naturlige Gjennemsnitsdybde 2 til 4 Fod. Paa enkelte Steder haves udenfor de ved Kunst udgravede Render endog kun P/a til 2 Fod. Fra Tange til Ostergaard varierer Dybden i Reglen mellem 3 og 4 Fod, fra Østergaard til Randers mellem 4 og 6 Fod; dog tindes ogsaa nedenfor Østergaard enkelte, mere lav- vandede , Steder med 2 til 4 Fods Dybde, ligesom der paa kortere Stykker haves over 6 Fod Vand. Aabunden er i det øverste, uregelmæssige Parti af meget iorskjellig Beskaffenhed. I de dybere Bassiner bestaaer den af Tørv og Mudder; i de lavvandede Løb findes Sand. Nedenfor Svostrup bliver Aabunden ligesom Bredderne efter- haanden fastere og tildeels stenet. Paa større Strækninger bestaaer den næsten udelukkende af fast A hl. Den mere stenede Bund ophører henimod Tange, og der findes nu alene, først grovt og siden finere, Sand i Aabunden. Gudenaaens Fald fra Silkeborg Langsø til Randers Bro er 60,78 Fod eller omtrent 1/s5oo af Længden. Faldet er, som det nærmere vil kunne sees af-Nivellementstegningen paa PI. I7 meget ueensformig fordeelt. Mellem Silkeborg- og Sminge Søer er det temmelig svagt, knap ^ooo; nedenfor Sminge Sø tiltager det , og det naaer sit Høieste, Vi-ioo, paa Strækningen mellem Braarup og Ans. Derpaa aftager det atter, og paa de sidste to til tre Miil ovenfor Randers er B aldet kun Vioooo af Længden. Deler man Aastrækningen mellem Silkeborg Langsø og Randers Bro i to lige Dele, saa kommer paa den øverste Deel næsten 4/5 af hele Faldet 47,39 Fod — og paa den nederste Halvdeel af Aaen kun lidet over % nemlig 13,39 Fod. Strømningshastigheden varierer selvfølgelig med Faldet. I de bredere Partier af Aaens øverste Deel er den neppe