Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

11 ere maalte paa saadanne Steder, hvor Aaen har et nogen- lunde regelmæssigt Løb. Den Vandstand, for hvilken de ovenfor meddeelte An- givelser ere gjældende, er, som allerede bemærket, almin- delig eller Middel-Sommervandstand. Det er indlysende, at denne Vandstand ikke vedligeholder sig uafbrudt. Aaen kan, som alle naturlige Vandløb, saavel stige høiere, som den kan synke, dog ikke betydeligt, lavere. Opstuvningerne finde i Reglen Sted ved Tøbrud, især efter en vedholdende og sneefuld Vinter, dog kan Aaen, naar stærke Regnskyl indtræffe, ogsaa til andre Tider hæve sig betydeligt. Den laveste Vandstand haves sædvanlig om Foraaret, efter at Vintervandet er afløbet, og før Grøden i Aaen har udviklet sig, samt om Efteraaret, naar Grøden er forsvunden, og den første Frost indtraadt. Grøden, eller de i Aaen voxende Planter, bidrager om Sommeren væsenlig til at standse Vandet og hindre Vandspeilets stærkere Synkning. Opstuv- ningernes Høide er afhængig af de locale Forhold. Hvor Vandet strømmer langsomt, varierer Høiden under iøvrigt lige Omstændigheder mere end der, hvor Strømningen er stærkere. Det omgivende Lands Beskaffenhed har ogsaa Indflydelse. Naar Vandet kan udbrede sig til Siderne, hæver det sig ikke saameget, som naar det er indesluttet mellem høie Bredder. Den høieste Vandstand i den betragtede Strækning af Gudenaa ligger i den øvre Deel i Gjennemsnit 2 til 3 Fod, nedenfor det Parti, hvor det stærke Fald haves, 3 til 4 Fod7 og i den nedre Deel 5 til 6 Fod over Sommervandstanden. Dog kan Aaen, naar lisstopninger indtræffe, undtagelsesviis stige endnu høiere, idet de i Aaen sammenskruede lismasser virke som Stuvningsdæmninger. Laveste Vandstand ligger i de snævrere Profiler omtrent 1/o; i de videre omtrent 1 Fod under Sommervandstanden. At Aaen især i det øvre Parti, hvor den kun har en svag Strømning, ikke varierer endnu stærkere, hidrører fra de mange store Søer, den gjennem-