Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

12 strømmer. Søerne danne nemlig Beholdere, som, uden for- holdsvis at opstuves betydeligt, kunne optage store Vand- masser og derpaa efterhaanden afgive dem, medens Vandet, hvor saadanne Beholdere mangle, afløber hurtigere, hvilket medfører større Forandringer i Vandspeilets Høide. Aastrækningen fra Randers omtrent indtil Tange er allerede i sin naturlige Tilstand, hvori den endnu befinder sig, en meget god Vandvei. Partiet mellem Silkeborg og Tange har ogsaa oprindeligt kunnet befares, alene efter Bortrydningen af endeel Steen, men kun med Vanskelighed, og af lidet dybtgaaende Fartøier. Betingelserne ere nemlig" her langt ugunstigere end paa den nedre Deel. Det vand- førende Profils ringe Udstrækning, hvoraf følger en ringe Dybde og Brede, den store Strømningshastighed og Løbets Bugtninger ere de af Naturen frembragte Hindringer, som have besværlig'gjort Farten. Den naturlige Dybde kan nemlig — som anført — ved laveste Vandstand synke til 1—P/a Fod, især paa saadanne Steder, hvor Aaen har udbredt sig over stenet Terrain. Den største Dybde forefandtes derhos oprindelig kun i en smal Rende, otte saa smal, at en Pram neppe havde Plads til at passere, og denne Rende bugtede sig undertiden fra den ene Aabred til den anden. Aaen var især paa Strækningen mellem Sminge Sø og Tange opfyldt med store Steen, som tildeels ragede frem over Vandfladen. Paa nogle Steder have Stenene, før nogen Oprydning var foretagen, ligget saa tæt, at de aldeles spær- rede Passagen. Strømningshastigheden, der er en større Hindring.for Farten opad en Flod, end Hjælpemiddel ved Nedfarten, er mellem Braarup og Ans ikke langt fra det Maximum, hvorved en mindre Flod i Reglen ophører at være hensigtsmæssig som Vandvei. Til Forebyggelse af Misforstaaelse skal dog bemærkes, at det absolute Maximum for en Flods Beseiling ligger endeel høiere, men ved de meget store Strømningshastigheder bliver Modstanden mod Bevægelsen opad Floden saa stor, at Benyttelsen under al-