Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

13 mindelige Omstændigheder ophører at være fordeelagtig i oekonomisk Henseende. Til de naturlige Hindringer for Farten paa Gudenaa kom andre, frembragte ved Kunst, som Aalegaarde, Laxe- gaarde, uhensigtsmæssigt byggede Broer, o. s. v. Blandt disse indtoge Aalegaardene den første Plads. Ved en i 1846 foretagen Undersøgelse af Aaen fandtes heraf ialt 20, alle mellem Silkeborg og Tange. Af de 20 Aalegaarde vare vel nogle temmelig uskadelige, nemlig saadanne, som vare anlagte i Sidearme eller ialfald aldeles udenfor Ho- veddybet. Men det større Antal, idetmindste 12, vare til stort Besvær for Aaens Reselling, idet de enten aldeles spærrede Hoveddybet, i hvilket Tilfælde Prammene maatte g aae igjennem dem, eller dog lukkede for en saa stor Deel deraf, at Prammene kun med Vanskelighed kunde gaae udenom. Paa de Steder, hvor Aalegaarde vare byg- gede ud i Dybet eller aldeles overspændte dette, opstod altid forstærket Strømningshastighed og Hvirvler. Nedenfor Aalegaardene afsattes Sand og Grans, som dannede skade- lige Banker. Ved den største og solidest byggede af alle Aalegaardene — Resenbroes Aalegaard kaldet — var Strøm- ningshastigheden i Mundingen saa stor, at Prammene ikke kunde bringes op mod den, uden ved Hjælp af et paa Land anbragt Spil. Af Laxegaarde fandtes ved Under- søgelsen to, som endnu existere, begge paa den nedre Aa, den ene ved Ostergaard, den anden ved Frisenvold. Laxe- gaardene spærre hele Aaløbet, og Fartøierne maae for at passere dem gaae igjennem Aåbninger, som lukkes med Faldgittere. Passagen er i det Hele taget ikke beqvem, dog ere de med Laxegaardene forbundne Ulemper ikke saa store, som de, Aalegaardene medførte. For væsenlig større Fartøier end der nu benyttes paa Gudenaa, eller for Damp- skibe, ere Laxegaardsløbene dog ikke passable. Broernes Antal over Gudenaa mellem Silkeborg og Randers er fire. Heraf vare de to øverste, Resenbro og Kongensbro, da