Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

14 Undersøgelsen i 1846 foretoges, saa lave, at Pramme, der vare ladede med Brænde, Tørv, eller andre Varer af stort Rumfang i Forhold til Vægten, ikke ved Høivande kunde pas- sere under clem. De to andre Broer, Bjerring Bro og Aabro, der ikke siden hiin Undersøgelse ere undergaaede nogen væsenlig Forandring, have Gjennemfartsaabninger, som netop ere tilstrækkelige for den nuværende Pramfart. Til de ved Kunst frembragte Hindringer maae endnu henregnes Over- kjørslerne over Aaen. Her vare vel ingen særlige An- læg udførte i Aaen, men dens Bund opfuredes ved Kjørslen paa en saadan Maade, at der fremkom Forhøininger, som ved lav Vandstand vare hindrende for Pramfarten. Over- kjørsler fandtes kun paa den øvre Aa. De ved Kunst frembragte Hindringer for Gudenaaens Beseiling vare altsaa7 indtil de i den senere Tid trufne Foranstaltninger, ligesom de naturlige Forhindringer, af langt større Betydning paa Aaens øvre Deel — mellem Silkeborg og Tange — end paa den nedre — fra Tange til Randers. De tidligste Foranstaltninger til at forbedre Gudenaaens Farvand ere neppe ældre end 1807, da det blev overdraget Overkrigscommissair Inger slev, dengang Eier af Silkeborg, at sætte Aaen istand. De Arbeider, som bleve udførte, have rimeligviis indskrænket sig til Oprydning af Steen og Anbringelsen af nogle Værker til Vandets Opstuvning. Det synes ikke som om Oprydningerne have været betydelige, og Stuvningsværkerne vare i 1846 sporløst forsvundne, uden at det engang med Sikkerhed, vidstes, hvorlænge de havde varet. Fremdeles blev udlagt en Trækvei, eller rettere Træksti, langs Aaen fra Silkeborg til Bjerring- Mølle. Denne Træksti var kun en Strimmel af Alens Brede, udlagt i Terrainet til Vei for Hestene, som trak Prammene. Sær- egne Arbeider vare ikke udførte herved, ialfald ingen af Betydenhed. Veien fulgte Terrainets Hævninger og Sænk- ninger , og hverken over de større Vandløb eller over Grøvterne, som overskare Veien, var anbragt Overgange.