Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Trækstien fulgte den høire Aabred fra Silkeborg til Kon- gensbro ; herfra til Friisholt Hovedgaai’ds vestre Skjel laae Trækstien paa den venstre, og fra Friisholt Skjel til Bjer- ring Mølle atter paa den høire Bred. Ved Overgangen fra den ene til den anden Side nedenfor Friisholt maatte He- stene, som benyttedes til Trækningen, svømme over Aaen. Ogsaa paa mange andre Steder, som ved Aaens Spalt- ninger og i dens Udvidelser, maatte Trækhestene passere gjennem Vandet. Trækstiens Spring fra den ene Bred til den anden vare kun foranledigede ved Terrainets Beskaf- fenhed. Man havde heelt igjennem valgt den Aabred, som var lettest at passere, og flere Strækninger af den modsatte Bred vare ogsaa, i dens naturlige Tilstand, aldeles ufrem- kommelige for Heste. Stien laae størstedeels paa den for Trækningen ugunstigste Side af Aaen, thi det største Dyb følger hovedsagelig den modsatte Side. Ved Sminge Sø var Stien aldeles afbrudt. Efter Udførelsen af de af Overkrigscommissair Inger slev ledede Foranstaltninger har Gudcnaa ikke været synderlig paaagtet før i 1835, da en Commission af localkyndige Mænd undersøgte Aaen og fremsatte flere Forslag til dens For- bedring. Derefter blev nedsat en Bestyrelse for Pramfarten, under hvilken alle Aaen vedkommende Anliggender bleve henlagte. En Afgivt af Prammene, som hidindtil var til- falden Randers Havnekasse, blev afstaaet til Aaen, og ved Hjælp af den Sum, herved indkom, og som i Begyndelsen ikke udgjorde mere end nogle hundrede Rigsdaler aarlig, tog man fat paa flere Arbeider til Lettelse for Aaens Be- seiling. I Trækstien blev anbragt endeel Overgange over Grøvter og Bække. Paa de sumpede Steder lagdes Fa- skiner under Stien for at gjøre den fremkommelig, og Render til Vandafledning anbragtes. I selve Aaen optoges en stor Deel af de for Prammene farligste Steen, og flere, meget lavvandede, Steder bleve uddybede. Det er en Selvfølge, at de Arbeider, som udførtes med saa ringe Midler, ikke