Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
23 idet disse, naar de ligge tilankers, ville have godLeilighed til at lette Ankeret, for ved Hjelp af den første Flod at komme, endog med Modvind, ind i Forhavnen een eller to Timer før Høivande, en Manøver, der ikke vil være vanskelig, naar Flodens Strøm, ifølge Havnedærnningernes Beliggenhed og Vinkel, føre lige ind i Aaen og Forhavnen, saa at Skibene kun behøve at følge denne Strøm. I denne Henseende staaer Farvandet paa Elben langt tilbage for Heveren, naar Talen er om et beqvemt Indløb til en for den større Skibsfart bestemt Kanal; thi Elbens Farvand kan, hverken ved Cuxhaven eller Brunsbuttel, gjelde for saadant, fordi de Skibe, som ankre der, ikke ligge sikkert for Storme fra Nordvest og Sydvest, men nødsages til at gaae høiere op paa Floden og udsætte sig for de dermed forbundne Farer. Hertil kommer endvidere, at Strømmen, baade ved Cuxhaven og ved Brunsbiittel, løber ikke alene dybt men tillige med en Hurtighed af 5 til 6 Fod i Se- conder!, og gjør det meget vanskeligt for Skibe fra Rheden at komme ind i Kanalen, ja vel endog umuligt, naar Vind og Strøm komme fra samme Kant. Efter det Foranførte tør det altsaa forventes, at Skibsførere, der enten allerede kjende eller een Gang erfare Elbens Van- skeligheder; ikke ville begive sig derhen, for at bruge en Kanal, der er saa utilgængelig og — efter dens Længde og andre Forhold at dømme — tillige bliver kostbarere at gjennemfare end den tilgængeligere og meget kortere Kanal fra Husum til Eckernforde; — og at Eider-Kanalen aldeles ikke tilfredsstiller den større Skibsfarts Fordringer, behøver neppe at bemærkes. Denne Flod har nemlig kun en ringe Dybde og forhindrer ved sine mange Krumninger Skibene fra at krydse; der kan følgelig ikke være Tale om Eicler-Kanalens Anvendelse til det omhand- lede Øiemed, og da der vel heller ikke kan, af mange forskjel- lige Grunde, tænkes paa at omdanne den til en større Kanal, saa tør det formeentligen ansees for afgjort, at He ver-S tro mm en er for større Skibe den eneste Vei paa Halvøens Vest- i NR, ii