Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider
Forfatter: C. Carlsen
År: 1861
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 626.1-3 L Gl Danmark
DOI: 10.48563/dtu-0000209
Vandbygningsinspecteur
Med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
idet disse, naar de ligge tilankers, ville have godLeilighed
til at lette Ankeret, for ved Hjelp af den første Flod at
komme, endog med Modvind, ind i Forhavnen een eller
to Timer før Høivande, en Manøver, der ikke vil være
vanskelig, naar Flodens Strøm, ifølge Havnedærnningernes
Beliggenhed og Vinkel, føre lige ind i Aaen og Forhavnen,
saa at Skibene kun behøve at følge denne Strøm. I denne
Henseende staaer Farvandet paa Elben langt tilbage for
Heveren, naar Talen er om et beqvemt Indløb til en for
den større Skibsfart bestemt Kanal; thi Elbens Farvand
kan, hverken ved Cuxhaven eller Brunsbuttel, gjelde for
saadant, fordi de Skibe, som ankre der, ikke ligge sikkert
for Storme fra Nordvest og Sydvest, men nødsages til at
gaae høiere op paa Floden og udsætte sig for de dermed
forbundne Farer. Hertil kommer endvidere, at Strømmen,
baade ved Cuxhaven og ved Brunsbiittel, løber ikke alene
dybt men tillige med en Hurtighed af 5 til 6 Fod i Se-
conder!, og gjør det meget vanskeligt for Skibe fra Rheden
at komme ind i Kanalen, ja vel endog umuligt, naar Vind
og Strøm komme fra samme Kant.
Efter det Foranførte tør det altsaa forventes, at Skibsførere,
der enten allerede kjende eller een Gang erfare Elbens Van-
skeligheder; ikke ville begive sig derhen, for at bruge en Kanal,
der er saa utilgængelig og — efter dens Længde og andre
Forhold at dømme — tillige bliver kostbarere at gjennemfare
end den tilgængeligere og meget kortere Kanal fra Husum til
Eckernforde; — og at Eider-Kanalen aldeles ikke tilfredsstiller
den større Skibsfarts Fordringer, behøver neppe at bemærkes.
Denne Flod har nemlig kun en ringe Dybde og forhindrer ved
sine mange Krumninger Skibene fra at krydse; der kan følgelig
ikke være Tale om Eicler-Kanalens Anvendelse til det omhand-
lede Øiemed, og da der vel heller ikke kan, af mange forskjel-
lige Grunde, tænkes paa at omdanne den til en større Kanal, saa
tør det formeentligen ansees for afgjort, at He ver-S tro mm en
er for større Skibe den eneste Vei paa Halvøens Vest-
i NR, ii