Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

4 Vozesteder, og som indfinder sig ifølge Naturens egne Foran- staltninger. Ligesom Plantevæxten i sin Uroprindelse har været ensformig, men mangfoldig, det vil sige, har været fattig paa Arter, men rig paa Individer, saaledes gjentages det Samme paa et saadant Jordsmon, som gjores tilgængeligt for Vegetation, idet det saa at sige ikkun er en eneste Planteart, nemlig Salturten, Salicornia herbacea, som strax kan trives her; men den fremkommer da til Gjengjæld i en forbausende Mængde. Det Samme er Tilfældet med de følgende efter- haanden optrædende Planter, indtil Jordbunden mere og mere har tabt sin oprindelige Ensformighed, saa at flere og flere Arter funne finde Næring, og disse indbyrdes bidrage til at indskrænke hinanden. Gjennem en Vegetation, hvori fremdeles Chenopodium maritimum, Lepigonum marinurn og Aster Tripolium, foruden nogle Juncus- og 8eirpu8-Arter sandsynligvis spille en lignende 9tolle ved andre Anlæg som ved mit, er Deien banet for Græsset. Det forste Græs, som finder sig hjemme paa denne Bund, er Glyceria distans; men det maa saavelsom de andre nævnte Planter betragtes som horende til en Overgangsvegetation, der taber sig, efterhaandeu som Jorden bliver tilgængelig for andre og flere Plantearter. De forste blivende Græsser, som svge denne Bund, ere Hvene- og Svingelarter. Den først fremkommende Plante, Salturten, har i land- økonomisk Henseende fim Betydning for Jordbundens Om- dannelse, idet nemlig den levende Plante forbruger de tilstede- værende Saltdele, og den dode Plante tilforer Jorden organiske Stoffer, saa at den ad begge Veie forbereder den følgende Vegetation. Allerede de næste, forinden Græssets Fremkomst optrædende, Planter have desforuden Betydning som Foder- vcexter, idet de dels funne afgræsses og dels siaaes og tørre3; men forsi med det blivende Græs kan et Formaal for Anlæget siges at være naaet. Medens dette er den Vei, Naturen selv vil gaae til Ud- vikling af Vegetation paa saadan indvUnden Jord, kunne vore Bestræbelser imidlertid ogsaa gaae ud paa at dyrke