Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

5 værdifuldere Cultmplanter, og Muligheden heraf er allerede given, naar Jorden, maaskee efter et Par Aars Forlob, har kunnet tabe tilstrækkeligt af Saltholdigheden; men et Sporgs- maal, som da maa tages i Betragtning, er, om det er tonnen be. Det er ifølge det Foregaaende hovedsagelig to Slags Jord- bund. om hvis Dyrkning, der her vil være Tale, nemlig Dyndband og SandbUnd, den sidste tildels lerblandet. Dynd- bunden ct, endog i hoi Grad, plantenærende, og er i og for sig fortrinlig skikket til CilltUr, medens SandbUnden er skarp og los, saa nt den ved at behandles endog fremkalder SandflUgt og fordrer megen og idelig Gjodning for at kunne give tilsvarende Udbytte. Hvor der altsaa er Tale om store Strækninger as denne sidste, vil der Udfordres en meget be- tydelig Driftscapital til at tage ben Under Arbeide, og der vil hengaae en lang Aarrække, forinden den af de tilførte Gjodningsstoffer og Planterester vil erholde en mere nmldet Beskaffenhed. Forsaavidt som der nu ved ethvert Inddæm- ningsanlæg gives Sandstrækninger, til hvis Dyrkning det af ovennævnte Grunde turde være betænkeligt at skride uben gjennem en Græsperiode, vil det være nyttigt at Undersege, hvorledes bonne forholder sig paa saadan Bund. Under Forndsætning af, at Banden bestandig holdes tor, vil vel en blivende Græsvæxt indfinde sig efter en Overgangs- vegetation ; men denne sidste vil udstrække sig gjennem et længere Tidsrum, end naar Jorden jevnlig overskylles af fersk Vand, og Græsvegetationen vil længe blive sparsom og forkrøblet, idet Tilførselen as de til Planternes Ernæring for- nødne Stoffer er hoist ringe, saa ringe, at jeg fjender Exempel paa, at det af Planteresterne dannede Mnldlag paa saadan Jord, som er inddæmmet for et halvt Aarhundrede siden, er saa ubetydeligt, at Jorden endnu neppe tor ploies af Frygt for Sandflugt. Der synes altsaa at mode den samme Vanske- lighed , hvad enten Sandstrækningerne opdyrkes strax eller henligge i Rækker af Aar, medens selve Græsgangen forbliver mager og simpel. Da der ved vore Jnddæmningsanlæg i Almindelighed er store Strækninger af denne Beskaffenhed,