Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

 6 hvor Udviklingen staaer i omvendt Forhold til det næstefter Afdæmningen foreliggende Formaal, nemlig Udtørringen, saa komme vore Bestræbelser paa en Maade i Modstrid med sig selv, idet de flade, Paa samme Tid som de gavne, navnlig idet de hindre Udviklingen af de sandede Strækninger, medens de dyndede gjores tilgængelige for Agerbmget. Det gaaer imidlertid her, som saa tidt i Livet, at Vanskeligheder, som optræde hæmmende for vor Samvirkm med Naturen, lettest overvindes ved at svige Naturens egne Pink og at lade denne handle under vor Ledelse. Det er nemlig ovenfor bemærket, at det er Naturen, som har modnet Anlægene til vor Af- benyttelse, og som navnlig har opsamlet det Forraad af plante- nærende Stoffer, som danne en saa gunstig IordbUnd for Agerbmget. Men vi have tillige seet, at vi selv have gjort Indgreb i denne Natmens Virksomhed ved at standse Til- forselen fra Havet og fra Landet. Det Første er Unndgaaeligt, men det Sidste er saa lidt nødvendigt, at vi tvertimod istedetfor ville knnne lede denne Natmens Virksomhed til at tjene vore Formaal. Ved Marskdannelsen sorstaae vi at lede Naturen til hm- tigere at afsætte det i Vesterhavet vcd Kysten indeholdte Slik, indtil det tilfatte Stykke er modnet til at fraskjæres Havet ved et Dige. Forskjellen mellem Jnddigninger fra Vesterhavet og fra Ostersven er væsentlig den, at Jnddigningen hist forst skeer, eftcrat det indvundne Land er tilsat over den daglige Vandstands Hoide, hvorimod den her foretages, medens Bun- den endnu er Under den daglige Vandstand. Hvorfor da ikke ogsaa her lede Natvren til at hæve Bunden ved at afsætte frugtbar Jord over Sandstrækningerne? Noget, der lader sig Udfore, men ad en anden Vei, nemlig gjennem Tillobsvandet, og det i desto større Grad, jo rigeligere dette er tilstede. Selv om man ikke kjendte ben Udjevnende Kraft, hvormed Vandet uafladelig virker, men som ferst træder frem for et nøiere Indblik i Naturens Husholdning, og som har frem- bragt saa overordentlige Forandringer paa Jordens Overflade, saa vil dog blot et Blik paa saadanne Lavninger, som jevn-