Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
4 Notpælene. Fyldingen beståar af 6/i2" Halvtømmere med Noter paa 2", hvis yderste Kanter ere noget afrundede for ikke at presse under Ramningen. Væggen forsynes endelig med en lo/io" Stormpæl udfor hver Notpæl; samme Stormpæl gives Anlæg 2:5. — Tvingerne boltes og kæmmes paa Notpælene. Stormpælen skrammes og boltes til Tvingerne og Notpælen. Notpælene tænkes rammede til en Dybde af 6', Fyldingen til 5' og Stormpælene til 7' i Grunden. For at Ramningen af Fyldingen kan udføres nøjagtig, maa der til Styring af samme forneden lidt over Havbunden anbringes forsænkede Tvingere, som af Dykkere fæstes paa Notpælene ved Klemskruer. — Disse Tvingere flyttes efter Ramningen til Nabofyldingerne. — Før den egent- lige Ramning begynder, er det nødvendigt at anbringe et Rammestillads, da det aldrig vil kunne betale sig paa saa dybt og uroligt Vand at ramme saa mange Pæle fra bevægeligt Underlag. Skulde under Fyldningen eller maaske allerede under Ramningen enkelte Fyldinger vise sig at være utætte, — der kan til Exempel være Sten i Bunden, som kunne forhindre Noternes Indgriben i hinanden, eller lign. — saa tænkes bag Væggen paa et saadant Sted anbragt en solid Plankebeklædning, hvorved Tætning tilvejebringes. Stenkastningen gives, som viist paa Tværsnittet, kun ydre Anlæg 3:2, og dens Bredde foroven i daglig Vande gjøres højst 4'. — At man her foreslaar en saa stejl Skraaning, er dels begrundet i den stærke og vel- afstivede Spundsvæg indenfor, og dels fordi det ved flere Havnemoler herhjemme (Aarhus, Frederikshavn) har viist sig, at et saa stejlt Profil meget godt kan holde sig, selv om det er udsat for stærkt Bølgeslag, ja der paastaaes endog, at det gjennem Forsøg er godtgjort, at det staar bedre end et fladere Profil. — Man forklarer som Grund til denne gode Stabilitet, at i Anlæg 3:2 trykke de enkelte Sten ved deres Vægt saa meget paa hverandre, at Bølgeslaget ikke kan overvinde den ved Vægten og