Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider
Forfatter: C. Carlsen
År: 1861
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 626.1-3 L Gl Danmark
DOI: 10.48563/dtu-0000209
Vandbygningsinspecteur
Med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Notpælene. Fyldingen beståar af 6/i2" Halvtømmere med
Noter paa 2", hvis yderste Kanter ere noget afrundede
for ikke at presse under Ramningen. Væggen forsynes
endelig med en lo/io" Stormpæl udfor hver Notpæl;
samme Stormpæl gives Anlæg 2:5. — Tvingerne boltes
og kæmmes paa Notpælene. Stormpælen skrammes og
boltes til Tvingerne og Notpælen.
Notpælene tænkes rammede til en Dybde af 6',
Fyldingen til 5' og Stormpælene til 7' i Grunden. For
at Ramningen af Fyldingen kan udføres nøjagtig, maa
der til Styring af samme forneden lidt over Havbunden
anbringes forsænkede Tvingere, som af Dykkere fæstes
paa Notpælene ved Klemskruer. — Disse Tvingere flyttes
efter Ramningen til Nabofyldingerne. — Før den egent-
lige Ramning begynder, er det nødvendigt at anbringe et
Rammestillads, da det aldrig vil kunne betale sig paa
saa dybt og uroligt Vand at ramme saa mange Pæle fra
bevægeligt Underlag.
Skulde under Fyldningen eller maaske allerede under
Ramningen enkelte Fyldinger vise sig at være utætte, —
der kan til Exempel være Sten i Bunden, som kunne
forhindre Noternes Indgriben i hinanden, eller lign. —
saa tænkes bag Væggen paa et saadant Sted anbragt en
solid Plankebeklædning, hvorved Tætning tilvejebringes.
Stenkastningen gives, som viist paa Tværsnittet,
kun ydre Anlæg 3:2, og dens Bredde foroven i daglig
Vande gjøres højst 4'. — At man her foreslaar en saa
stejl Skraaning, er dels begrundet i den stærke og vel-
afstivede Spundsvæg indenfor, og dels fordi det ved flere
Havnemoler herhjemme (Aarhus, Frederikshavn) har viist
sig, at et saa stejlt Profil meget godt kan holde sig, selv
om det er udsat for stærkt Bølgeslag, ja der paastaaes
endog, at det gjennem Forsøg er godtgjort, at det staar
bedre end et fladere Profil. — Man forklarer som Grund
til denne gode Stabilitet, at i Anlæg 3:2 trykke de
enkelte Sten ved deres Vægt saa meget paa hverandre, at
Bølgeslaget ikke kan overvinde den ved Vægten og