Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

5 Gnidningsmodstanden fremkafdte Modstand mod Flytning. — Selv om man tænkte sig, at Drivisen maaske kunde slæbe med sig nogle af de øverste Sten paa enkelte Steder af Skraaningen, saa kan dette ikke fremkalde mindste Fare for Fortets Stabilitet, thi Spundsvæggen forhindrer jo enhver yderligere Indtrængen i Fortgrunden, og Profilet er let at retablere. Der kan maaske indvendes, at den allerøverste Del af Spundsvæggen til 1 a IV2' u. d. V. kan raadne bort i Løbet af 20 å 30 Aar; selv om dette skulde ske, saa kan heller ikke herved være nogen Fare for Stabiliteten, thi til den Tid har hele Massen sat sig saaledes, at Spundsvæggen alene har Betydning for Tætheden, ikke som Afstivning, og selv om altsaa de to øverste Fod af Væggen skulde raadne, saa træder her Betonen i Væggens Sted. Man skal ogsaa her erindre om, at Spundsvæggen ikke kan angribes af Pæleorm, da den ligger bag Stenkastningen, og det har viist sig, at Pæleorm aldrig angriber Træværk, der er dækket af Sten. Opfyldningen indenfor Spundsvæggen er tænkt væsent- ligst at bestaa af Sand og Grus; men naturligvis vil det være praktisk ugjørligt at skaffe rene Sand- og Grus- masser tilveje i saa, store Volumina. Dog kan det heller ikke faa nogen Betydning, om der kommer noget Ler imellem, naar dette Stof blot ikke danner Hovedbestand- # delen. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at man paa Kysten i Kjøbenhavns Nærhed vil kunne finde Fyldnings- emner, som egne sig for nævnte Øjemed. Laget af Søstensbeton, hvormed man har tænkt sig at dække Opfyldningen foroven, er foreslaaet udstrakt over hele Grunden i en Tykkelse af 3' for jevnt at for- dele det øvre Bygningsværks Tryk; men det følger af sig selv, at denne Masse godt kan lægges 1 å 2' højere, end her er angivet, og derved frembringe større Be- sparelser i de øvre Betonmasser. — Idet man altsaa sammenligner Stenfundamentet med det, her er fore- slaaet, maa man ikke glemme dette Punkt. Søstens-