Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

6 betonen tænkes udført paa den Maade, at man ordner et Lag af Søsten paa c. 18" Tykkelse, udskjærver det godt og mætter det derpaa med flydende Cementmørtel af Blandingen 1:3, og dernæst paaføres et nyt Lag Søsten, som behandles paa samme Maade. Nu vil man naturligvis sige, at et Fundament som det her beskrevne maaske nok kan blive tilstrækkelig stærkt, naar det bliver belastet i længre Tid, men at Fort- bygningen vil tage meget længre Tid, end naar man anvender et Stenfundament. Man skal imidlertid under- søge Tiden for Arbejdet i begge Tilfælde, og for at kunne det maa man vælge et Exempel og da helst et af en saadan Størrelse, som der kunde blive Tale om at anvende ved en eventuel Fortbygning. Thi det følger af sig selv, at den her foreslaaede Form for Grundbygningen kun vil vise sig praktisk, naar der er Tale om ikke altfor smaa Forter. Der hører jo nemlig hertil Tilvejebringelse af Muddermaskiner, Pramme, Rambukke, Svingkraner osv., som absolut vil tynge altfor meget paa et lille Arbejde, hvorimod Stenfundamentet for et saadant vil haves for en billigere Pris end ved et større. Figur I viser Grundridset af det Fort, for hvilket man skal anstille Sammenligning mellem de to Funderings- maader. Det tænkes bestykket med 12 svære Kanoner, hvoraf de 6 staa i 3 Drejetaarne i Spidserne, og de 6 andre hver i sit Placement mellem Taarnene. Pacerne ere 125' brede. Bag Saillanten har man udvidet Grund- ridset endel ved Afstumpning af den indadgaaende Vinkel for at skaffe Plads til kasematterede Kaserner for Besæt- ningen m. m. Bag samme Afstumpning tænkes Fort- havnen lagt. Man maa her udtrykkelig gjøre opmærksom paa, at den valgte Form af Grundrids er aldeles vilkaarlig, og at der ikke er tænkt paa, at den skulde kunne an- vendes paa noget bestemt Sted som Led i Kjøbenhavns Søbefæstning. Undersøger man først Stengrunden, som i Tversnit