Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

17 saavidt muligt at formindske Hindringerne for Aafarten, idet dog Aaens Charakteer som naturligt Vandløb bevaredes. Til at overskride denne Grændse syntes der nemlig ikke for det Første at være tilstrækkelig Anledning. Det nærmere Formaal for de udførte Arbeider har været: 1) at tilvejebringe et reent Farvand af saa stor Regelmæs- sighed, Brede og Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede, og i Forbindelse hermed, 2) at træffe de fornødne Foranstaltninger for at Fartøierne paa den under de stedfindende Omstændigheder beqvem- meste og hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning med Heste, kunde bringes op mod Strømmen. Med Hensyn til det sidstanførte Punkt, da maa det be- njærkes, at Gudenaa paa Strækningen mellem Silkeborg og Tange ikke er saaledes beskaffen, at Bugsering med Dampkraft, det eneste Middel, hvorom der ellers kunde være Spørgsmaal til Fartøiernes Befordring mod Strømmen, kan anvendes med Fordeel. For at Bugseringen skal kunne svare Regning , maa nemlig et større Antal Fartøier trans- porteres paa eengang i et samlet Train, men et saadant Train kan ikke passere det snævre og tildeels bugtede Aa- løb uden at grundstøde hvert Øieblik. Skal hver Pram have sin Bugseerdamper, eller kan denne kun transportere et Par Pramme, da bliver en saadan Befordringsmaade meget kostbar, og det endog uden at der vil vindes syn- derligt i Tid. Heller ikke vilde Transporten i Train, om den ellers var anvendelig, blive fuldkommen fyldestgjorende for Pramfarten; thi Prammene maae hyppigt losse og lade paa flere Steder, og kunne isaafald ikke indrette sig efter Trainenes Afgangstider. Trækningen med Heste vil derfor under ingen Omstændigheder blive overflødig-, og neppe nogensinde kunne undværes paa dette Parti af Aaen. Det var nødvendigt før Arbeidernes Begyndelse at være i det Rene hermed, thi, saafremt Trækningen maatte ansees som det Hovedmiddel, hvorved Fartøierne skulde bringes opad 2