Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

21 øvrigt opnaaes Formaalet for Værkernes Anlæg i det Hele taget sikkrere ved. Indbygninger, end ved Paralleldæmninger. De sidste ere derfor ved Gudenaaens Regulering ikke an- vendte hyppigere, end det netop var nødvendigt. Parallel- dæmningerne construeredes i det Væsenlige som Indbyg- ningerne , med de Modificationer, som fulgte af den foran- drede Beliggenhed mod Strømløbet. Det var her Ydersiden, som inaatte stærkest beskyttes; den sikkredes ved en Be- lægning med svære Rullesteen. Den over Vandet liggende Flade, samt den indre Side af Værket, dækkedes ligesom ved Indbygningerne. Paralleldæmningen forenedes altid med den bagved liggende Aabred ved et Tilslutningsværk. Hen- sigten hermed var} at forhindre Strømmen fra at udskære et Løb bag Parallelværket, naar Opstuvninger fandt Sted. Saavel Paralleldæmningerne som deres Tilslutningsværker kunne overskylles af Kølvandet. Foruden de tvende beskrevne Arter af Værker anvendtes ved Reguleringen endnu Couperinger eller Dæmninger, som fuldstændigt lukke et Strømløb. Hvor Aaen, som paa flere Steder var Tilfældet, havde spaltet sig i tvende Ren- der, hvoraf ingen førte den Vandmængde, der var fornøden, for at den kunde afgive et brugbart Farvand, blev den ene af Renderne lukket ved et saadant Værk, og derved hele Vandmassen, dog kun ved Lavvande, tvungen gjennem den anden Rende. Høivandet kan gaae over Couperingerne, ligesom over Paralleldæmninger og Indbygninger. Coupe- ringsværkerne construeredes som Paralleldæmningerne; kun var det ved Couperingerne den Strømmen fravendte Side, som blev stærkest beskyttet. Denne Side er nemlig mest udsat for Angreb af det ved Aaens Opstuvninger over Værket strømmende Vand, hvorimod den anden Side, som vender mod Strømmen, saagodt som slet ikke kan be- skadiges. Samtidig med Farvandets Regulering foretoges en Op- rydning af Aalegaardene. De bleve alle, forsaavidt de enten