Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

23 saaledes, at de nu fyldestgjøre de Fordringer, som med Hensyn til Farvandets Afbenyttelse maatte stilles til dem. Gjennemfartsaabningerne i de nye Broer have en Vidde af 26 Fod, den samme som er givet Resenbroes Aalegaards- løb, og Høiden fra Sommervandstand til Underkanten af Brobjelkerne er ll1/^ Fod. Til Lettelse for Trækningen anlagdes en Trækvei langs Aaen fra den nye Veidæmning over Silkeborg Sø indtil Tange Færge. Mellem Silkeborg Veidæmning og Kongens- bro blev Trækveien anlagt paa den venstre, og herfra til Tange paa den høire Aabred. Den Side af Aaen, paa hvilken Trækveien skulde lægges , blev bestemt efter Seil- dybets Beliggenhed. Veien anbragtes saa tæt ved Aabredden, som de locale Forhold tilstedede, og hvor den ikke paa saadan Maade kunde bringes nær nok til Dybet for at Træk- ningen kunde skee beqvemt, hvilket var Tilfældet paa flcic Steder ved de udvidede Partier, blev den ført paa Dæm- ninger gjennem Udvidelserne. Ligeledes blev Veien ved Strømspaltninger, hvor den Aabred? paa hvilken den maatte lægges, var adskilt fra Fardybet ved mellemliggende Holme, ført ud over Holmene. Trækveisdæmningen afskar da det ene Løb, og tjente saaledes tillige sum Couperingsværk. Trækveiens Høide over Sommervandstand er mellem Silke- borg ogFriisholt vestre Skjel mindst 3 Fod, og paa den følgende Strækning ikke under 3^ Fod. I denne Høide ligger Vei- banen i det Hele taget over Vandspeilet ved Opstuvnin- gerne. I enkelte Tilfælde og paa kortere Tid kan Vandet dog stige høiere, men det vilde have været urigtigt af Hen- syn hertil at forhøie Veidæmningen, hvor den ligger paa et lavt Terrain. Ved saadanne overordentlige Opstuvninger, som indtræffe yderst sjeldent, er nemlig Farten paa Aaen dog standset, og det maatte antages, hvad Erfaring ogsaa senere har godtgjort, at Trækveien forhold s viis ikke vilde tage synderlig Skade af at staae kort Tid under Vand, medens Bekostningen , saavel ved Anlæget som ved Ved-