Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
24 ligeholdelsen, vilde blive betydelig forøget ved en saadan For- høielse af Veidæmningen, at denne til enhver Tid var sikkret mod at sættes under Vand. Paa Steder, hvor Aabredden har større Høide, hæver Veieu sig, dog ligger den intetsteds høiere end 6 til 8 Fod over Sommervandstand. Paa et kortere Stykke er Veieu indskaaren i en temmelig steil Skrænt. Veibanens Brede er 9 Fod. Hvor Veien er dannet ved Opfyldning, hvad der er Tilfældet paa den langt over- veiende Deel af dens Længde, har Opfyldningen en Skraa- ning mod Aaen med et Anlæg af 21/2 Fod paa hver Fods Høide. Skraaningen mod Landsiden har 1 Fods Anlæg paa livci Fods Høide. Langs med Landsiden er trukken en Grøvt. Saavel Veidæmningens som Grøvtens Skraaninger ere beklædte med Græstørv; hvor Veidæmningen be skylle s af Aaen, er dens Fod tillige dækket med en Steenbelægning. Over de større Aaløb, som Trækveien overskærer 7 er an- bragt Broer. De mindre Vandløb ere ledede under Veien gjennem Steenkister eller Rør af brændt Leer. Paa flere Steder, hvor Veien maatte føres over blød Mosebund, har den et Underlag af Faskiner. Til nærmere Oplysning om de beskrevne Arbeiders Beskaffenhed vedføies Plan II., som indeholder Kort over et 1 årti af Gudenaa — ved. Svostrup — tilligemed en An- givelse af de her udførte Arbeider. Af Kortet sees, at den oprindelige Hovedstrømlinie, som fulgte det største Dyb, i den øvre Deel af det fremstillede Afsnit bøiede ind mellem den venstre Aabred og en i Aaen liggende Holm, og der- paa kastede sig over mod den høire Aabred. Derefter fortsattes den gjennem nogle mindre Bøininger til Afsnit- tets Udgang. I Nærheden heraf laae en Aalegaard — dens Plads er betegnet i Kortet — som dcelte Strømmen i to Løb, af hvilke det ene gik igjennem Aalegaarden, det an- det udenom den. Prammene som passerede Aaen, maatte gaae udenom Aalegaarden, hvad der paa Grund af en ikke ubetydelig Strømningshastighed paa dette Sted var for-