Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider
Forfatter: C. Carlsen
År: 1861
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 626.1-3 L Gl Danmark
DOI: 10.48563/dtu-0000209
Vandbygningsinspecteur
Med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
ligeholdelsen, vilde blive betydelig forøget ved en saadan For-
høielse af Veidæmningen, at denne til enhver Tid var sikkret
mod at sættes under Vand. Paa Steder, hvor Aabredden
har større Høide, hæver Veieu sig, dog ligger den intetsteds
høiere end 6 til 8 Fod over Sommervandstand. Paa et
kortere Stykke er Veieu indskaaren i en temmelig steil
Skrænt. Veibanens Brede er 9 Fod. Hvor Veien er dannet
ved Opfyldning, hvad der er Tilfældet paa den langt over-
veiende Deel af dens Længde, har Opfyldningen en Skraa-
ning mod Aaen med et Anlæg af 21/2 Fod paa hver Fods
Høide. Skraaningen mod Landsiden har 1 Fods Anlæg paa
livci Fods Høide. Langs med Landsiden er trukken en
Grøvt. Saavel Veidæmningens som Grøvtens Skraaninger
ere beklædte med Græstørv; hvor Veidæmningen be skylle s
af Aaen, er dens Fod tillige dækket med en Steenbelægning.
Over de større Aaløb, som Trækveien overskærer 7 er an-
bragt Broer. De mindre Vandløb ere ledede under Veien
gjennem Steenkister eller Rør af brændt Leer. Paa flere
Steder, hvor Veien maatte føres over blød Mosebund, har
den et Underlag af Faskiner.
Til nærmere Oplysning om de beskrevne Arbeiders
Beskaffenhed vedføies Plan II., som indeholder Kort over
et 1 årti af Gudenaa — ved. Svostrup — tilligemed en An-
givelse af de her udførte Arbeider. Af Kortet sees, at den
oprindelige Hovedstrømlinie, som fulgte det største Dyb, i
den øvre Deel af det fremstillede Afsnit bøiede ind mellem
den venstre Aabred og en i Aaen liggende Holm, og der-
paa kastede sig over mod den høire Aabred. Derefter
fortsattes den gjennem nogle mindre Bøininger til Afsnit-
tets Udgang. I Nærheden heraf laae en Aalegaard — dens
Plads er betegnet i Kortet — som dcelte Strømmen i to
Løb, af hvilke det ene gik igjennem Aalegaarden, det an-
det udenom den. Prammene som passerede Aaen, maatte
gaae udenom Aalegaarden, hvad der paa Grund af en ikke
ubetydelig Strømningshastighed paa dette Sted var for-