Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

30 IV. Den regulerede Aastræknings nærværende Tilstand. De udførte Anlægs fremtidige Udvikling. Erfaring har nu godtgjort, at der, saaledes som det var antaget ved Udarbeidelsen af Reguleringsplanerne, ikke var synderlig Fare for de udførte Anlægs Forstyrrelse ved Høi- vande og lisgang. Trækveisdæmningen, som ansaaes for mest udsat, bar sædvanligviis i den første Vinter efter Ud- førelsen lidt noget, dog i Reglen høist ubetydeligt, især paa saadanne Steder, hvor det ikke var lykkedes forinden Vin- teren at bringe Græstørvbeklædningen i Væxt paa den mod Aaen vendte Skraaning. At opnaae dette, var ved de ai Kreaturer stadigt anrettede Ødelæggelser saameget vanske- ligere , som Veidæmningen tildeels er opkastet af meget skarpt Gruus. Senere, da Fylden havde sat sig og Beklæd- ningen var voxet sammen, tog Veien saa godt som ingen Skade af Strømmens Indvirkning. Kun i de to sidste Vintre have Beskadigelser af større Omfang, hidrørende fra Vand, fundet 8ted ved Trækveien, og den i Vinteren 1859—60 anrettede Skade stod end ikke i nogen Forbindelse med lisgangen eller Strømningen i Gudenaa. Det var nemlig ct i Anledning af et Engvandingsanlæg ved Alling Aa an- bragt Stuvningsværk, som gjennembrødes da Tøveir indtraf, hvorefter den ved Stuvningsværket tilbageholdte Vandmasse banede sig et Løb gjennem Trækveisdæmningen. Skaden, som er anrettet i denne Vinter, er især foranlediget ved en usædvanlig stærk lisstopning i Gudenaa, i Forening med den overordentlige Størrelse af de Vandmasser, som, da Tøbrud indtraadte, tilførtes Aaen. Den ved lisdæmningen standsede Strøm banede sig Vei ved at underskylle den venstre Aabred, hvor Trækveien er beliggende, og heri rive et Hul af 54 Alens Længde og 7 Fods Dybde under Aaens Middelvandstand. Da Grunden, hvorpaa Træk- .....................■........................■*....."