Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

31 veien var anlagt, forsvandt i Aaen , maatfe Veien natur- ligvis følge med. Hvor selve Terrain et derimod ikke er bortrevet, har Trækveien ligesaa lidt i denne usædvanlig ugunstige Vinter, som i de øvrige, der ere forløbne siden det første Stykke for 9 Aar siden blev anlagt, lidt synder- lig af Strømningen. Langt mere Skade er stadig anrettet ved Overlast og Ufred. Flere af de langs Aaen boende Grundeiere have nemlig? især om Vinteren, hyppigt tilladt sig at kjøre paa Trækveien, til hvilket Brug denne aldeles ikke er indrettet, og deres Kreaturer nedtræde Skraaningerne, endog efter at de have naaet en saadan Fasthed, at de ikke mere kunne angribes af Aaens Vande. Advarsler og Ind- sigelser herimod have Intet fragtet, og de Spærringsanstalter, som have været anbragte, ere borttagne eller sønderbrudte. Herpaa kan alene raades Bod ved Ansættelsen af et til- strækkeligt og med behørig Myndighed udrustet Tilsyns- personale. Ved Strømværkerne er der, saalænge de have bestaaet, ikke skeet anden Skade, end at der hist og her er udrevet enkelte Steen. I de Løb og Bugter, hvorfra Strømmen er afskaaren ved de anlagte Værker, er allerede afsat endeel Sand, og en stærk Vegetation har udviklet sig. Der er altsaa ingen Tvivl om, at de efterhaanden ville groe til eller opfyldes. De udgravede Render holde sig lige- ledes meget godt; kun paa faa Steder har viist sig en for- holdsviis ringe Tilsanding, ligesom der hist og her har afsat sig noget i de Partier af Aaen, som tidligere havde Dybde nok for Pramfarten. Saadanne Tilsandinger kunne selvfølgelig aldrig ganske undgaaes i et strømmende Vand. Strømmen fører altid endeel Sand med sig, især ved Aaens Opstuvninger. Dog hidrører Forandringerne i Aaleiet ikke udelukkende , rimeligviis endog kun for den mindre Deel, fra denne Aarsag. De værste Forstyrrelser bevirk es uden- tvivl ved Sammenpakninger af Isen, selv om disse ikke spærre Aaen7 saaledes som i det ovenfor omtalte 3.ilfælde. Der opstaaer nemlig da Strømhvirvler, som oprive Grunden