Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider
Forfatter: C. Carlsen
År: 1861
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 626.1-3 L Gl Danmark
DOI: 10.48563/dtu-0000209
Vandbygningsinspecteur
Med 2 Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
til de virkelige Forholds Krav svarende Havneanlæg udenfor
Barren derved vilde være bleven umuliggjort.
Graadybet, som de øvrige Vesterhavsløb, fremkommer
nemlig derved, at Vandet med Floden gjennem Aabninger i
den ydre Strandbred søger ind i det indre Hav og dernæst
ved sit Udløb under Ebben udskjærer dybe Kender, der
kunne beseiles af Skibe og tilstede Forbindelse mellem
Indhavet og Søen. Men da den kraftige Strøm, som med
Ebben gaaer udefter, ved Flodens Komme hurtig aftager og
omsider for en Tid standser, faaer Vandet Leilighed til at
danne Barrer i de brede Mundinger, hvor det afsætter en
Del af de faste Bestanddele, som det i rigelig Mængde har
optaget fra de saakaldte Vatter og Grunde i Indhavet. *)
Den af de givne Forhold betingede Dybde paa disse Barrer,
der som en Tærskel ligge foran Indgangen til de forøvrigt
dybe Lob, er altsaa afgjørende for deres Brugbarhed, og
selvfølgelig er en nok saa stor Dybde i Inderløbet en lige-
gyldig Omstændighed, naar det er givet, at Skibe ikke
kunne naae ind deri fra Søen. Sees hen til, hvorledes
Forholdene stille sig paa Graadybets Barre, da veed
Enhver, der er kjendt i dette Farvand, at de ikke ere
heldige, og at der navnlig viser sig en stor Foranderlighed
i de Løbs Retning og Antal, som med en Dybde af indtil
8 Fod ved Lavvande føre over den. Man er istand til at
følge de seneste Forandringer, som ere foregaaede med Lø-
bet, ved Hjelp af den Tid efter anden stedfindende Under-
søgelse og de derom i Søkortene og den Danske Lods
*) Det er en Kjendsgjerning, at Barren lægger sig ved Mundingen i
saadannne Løb, hvis Vandføring hidrører alene fra Tidevandet.
Ved Floder med en større selvstændig Vandføring derimod lægger
Barren sig gjerne høiere oppe, uagtet Tidevandet forøvrigt kan
være meget kraftigt. Jeg skal her meddele en Iagttagelse over
Strømmens Forhold i Vesterhavsløbet Listerdyb, som jeg ved
nogle af det Kongelige Finansministerium dengang anordnede Flod-
undersøgelser havde Leilighed til at anstille i Somren 1863. Ha-
stigheden er maalt ved Logning og Fartøiets Plads var midt