Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

Forfatter: C. Carlsen

År: 1861

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 626.1-3 L Gl Danmark

DOI: 10.48563/dtu-0000209

Vandbygningsinspecteur

Med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
5 til de virkelige Forholds Krav svarende Havneanlæg udenfor Barren derved vilde være bleven umuliggjort. Graadybet, som de øvrige Vesterhavsløb, fremkommer nemlig derved, at Vandet med Floden gjennem Aabninger i den ydre Strandbred søger ind i det indre Hav og dernæst ved sit Udløb under Ebben udskjærer dybe Kender, der kunne beseiles af Skibe og tilstede Forbindelse mellem Indhavet og Søen. Men da den kraftige Strøm, som med Ebben gaaer udefter, ved Flodens Komme hurtig aftager og omsider for en Tid standser, faaer Vandet Leilighed til at danne Barrer i de brede Mundinger, hvor det afsætter en Del af de faste Bestanddele, som det i rigelig Mængde har optaget fra de saakaldte Vatter og Grunde i Indhavet. *) Den af de givne Forhold betingede Dybde paa disse Barrer, der som en Tærskel ligge foran Indgangen til de forøvrigt dybe Lob, er altsaa afgjørende for deres Brugbarhed, og selvfølgelig er en nok saa stor Dybde i Inderløbet en lige- gyldig Omstændighed, naar det er givet, at Skibe ikke kunne naae ind deri fra Søen. Sees hen til, hvorledes Forholdene stille sig paa Graadybets Barre, da veed Enhver, der er kjendt i dette Farvand, at de ikke ere heldige, og at der navnlig viser sig en stor Foranderlighed i de Løbs Retning og Antal, som med en Dybde af indtil 8 Fod ved Lavvande føre over den. Man er istand til at følge de seneste Forandringer, som ere foregaaede med Lø- bet, ved Hjelp af den Tid efter anden stedfindende Under- søgelse og de derom i Søkortene og den Danske Lods *) Det er en Kjendsgjerning, at Barren lægger sig ved Mundingen i saadannne Løb, hvis Vandføring hidrører alene fra Tidevandet. Ved Floder med en større selvstændig Vandføring derimod lægger Barren sig gjerne høiere oppe, uagtet Tidevandet forøvrigt kan være meget kraftigt. Jeg skal her meddele en Iagttagelse over Strømmens Forhold i Vesterhavsløbet Listerdyb, som jeg ved nogle af det Kongelige Finansministerium dengang anordnede Flod- undersøgelser havde Leilighed til at anstille i Somren 1863. Ha- stigheden er maalt ved Logning og Fartøiets Plads var midt