Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

29 ledende Dæmning holdes i en større eller mindre Høide. Dybden i Tidehavnen er fortiden 25 Fod ved Lavvande og forskjellige Sluser føre Skibene fra denne ind i Kanalen og til de forskjellige Dokhavne. Amsterdams Havn. Da Amsterdams Skibsfarts Fornødenheder ikke mere tilfredsstilles ved den hidtil brugte Kanalvei, der fra Byen Helder og Havnen Nieuwe Diep gjennem Provindsen Holland fører op til Nederlands Hovedstad *), og de større Skibe i Regelen betinge Losning ved Lægtere i Nieuwe Diep , og da endnu mindre Veien gjennem Zuidersøen, selv efterat der paa samme var indrettet en kunstig saakaldet Slæbertjeneste, kunde sikkre Amsterdam en passende Forbindelse med Søen, men meget mere Grundene i Zuidersøen og i het Y Aar for Aar bleve høiere **), nedsatte Amsterdams Kommune en Kommission, bestaaende af Ingeniører og Søfarende, der havde til Opgave at undersøge, hvorvidt det lod sig gjore at anlægge en Kanal gjennem den smalle Del af Holland til en Havn paa den flade Klitstrand ved Nordsøen, Vest for Hovedstaden. Denne Kommission afgav sin Beret- ning i Aaret 1852, ledsaget af detaillerede Planer baade for Kanalen med Sluserne og for Havnen ved Nordsøen, tilligemed udførlige Meddelelser om de foretagne Forunder- søgelser og navnlig om Muligheden af at tilveiebringe til- strækkelig Vandkraft til Havneløbets Dybholdning ved Skylning. Planen var derefter i flere Aar Gj en stand for omfattende Forhandlinger, og da den angik et Livsspørgs- maal for Amsterdams fremtidige Udvikling, blev den drøftet med Omhyggelighed ved Ingeniørers og Skibsføreres Sam- *) Den nordhollandske Kanal, fuldført 1825 efter J. Blankens’s Plan for en Sum af c. 8,200,000 Rdl,, tillader Skibe af 15 Fods Dybgaaende at gaa op til Amsterdam. **) Da den nordhollandske Kanal blev anlagt, var Zuidersøen endnu passabel til Amsterdam for Skibe af indtil 11 Fods Dybgaaende; nu for Tiden findes kun 9 Fod Vand paa Grundene ved