Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider

30 menkomster. Navnlig reistes der Indvendinger fra de Sø- kyndiges Side mod den af Kommissionen foreslaaede Bølge- bryder (breakwater) udenfor Havnemundingen, hvilken disse ansaa for overflødig og skadelig. Endelig udnævnte den nederlandske Regjering en Kommission, hvis Medlemmer be- stode af Statens meest anerkjendte Vandbygningsingeniører, under Forsæde af den tidligere Præsident for den saakaldte internationale Suezkanalkommission, Hr. Conrad; i denne Kommission havde ogsaa de i Danmark kjendte Hrr. J. A. Beijerinck og Storm Buysing Sæde, og den fremlagde sin Beretning med Forslag til en Kanal og Anlæg af en Nordsøhavn paa det nævnte Sted i Aaret 1859. Senere er denne Plan, der som Forarbeide kunde bygge paa flere tidligere, ogsaa fra Private fremkomne Forslag, bleven fore- lagt Nederlands Repræsentation, der har vedtaget dentil Udførelse, paa den Betingelse at en forholdsmæssig Del af Omkostningerne udredes af Staden Amsterdams Kommune. Spørgsmaalet, hvilken Form et Havneløb rettest bør have paa en Flod og Ebbe underkastet Klitstrand, med en i Dybde jevnt aftagende Landgrund foran sig, har ved de mest kompetente Ingeniørers udtalte Mening saaledes i det Væsenlige fundet sin Løsning, og de om Amsterdams nye Havn førte mangeaarige Forhandlinger ville formentlig danne Grundlaget ved ethvert Arbeide, der skal komme til frem- tidig Udførelse under lignende Forhold. Om Havnens Dybde yttrer Kommissionsbetænkningen sig (i ordret Oversættelse) saaledes: »Da vore sværest ladte Koffardiskibes Dybgaaende, enkelte undtagne som stikke endnu dybere, udgjør 6,0 til 6,8 M. (19,2—21,7 D. Fod), og da der maa være fornødent Rum under Kjølen formedelst Søens Dynning og for at kunne seile aldeles sikkert ind og ud, saa bør Yderhavnen ikke anlægges paa en mindre Dybde end 85 M. (27,2 D- Fod) under dagligt Lavvande *) « Den for Havneløbet ved- *) Jeg tør anføre denne Udtalelse af sagkyndige Ingeniører og Sømænd til Efterretning for dem, der mene at Barrer og Grunde i Nord-