Den Store Cementproces
År: 1915
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 50
UDK: 666.94
Noter
Dokumenter, der har været forelagt Sø- og Handelsretten og Højesteret i Sagen mellem de danske Cementfabriker og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, samt Sø- og Handelsrettens Dom af 12. Maj 1914 og Højesterets Dom af 12. Febr. 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 26 —
højeisen — denne var tilstrækkelig motiveret derved, at en Del af
Fabrikerne ikke tjente nogen videre under de i Aarene 1909—10
sen paa Deres Kontor i December eller Begyndelsen af. Januar Maaned,
blev ganske rigtig ogsaa Spørgsmaalet om en mulig Prisforhøjelse fremsat
fra vor Side, men dette Spørgsmaal blev fra Deres Side besvaret meget
ubestemt og paa en Maade, som gav os Indtrykket af, at det saa langt
fra havde Øjeblikkets Interesse; men tværtimod laa langt ude i Fremtiden.
Og som en Følge heraf blev da ogsaa den fortsatte Drøftelse af dette
Spørgsmaal holdt mere i Almindelighedens Form. — Christensen stillede
imidlertid i Samtalens Løb den udtrykkelige Forespørgsel, at om saa var,
der en Gang i Fremtiden alligevel skulde komme en Prisstigning paa
Cementen, hvor stor denne maatte antages at blive, om 50 Øre, en Krone
eller hvad. Paa dette Spørgsmaal blev svaret, at det var umuligt nu at
udtalt noget om, hvad en Forhøjelse vilde blive, men en Krone pr. Tønde
var utænkelig, idet Konkurrencen fra Udlandet paa ingen Maade tillod
dette. — Vi tillader os at gentage, at Forhandlingerne om Priserne blev ført
over i Almindelighedens Form, og at vi kun kunde modtage det bestemte
Indtryk, at en Forandring i Priserne laa ret fjernt.
Da vi saa gav vor Bestyrelse Underretning om Forhandlingernes For-
løb, kunde vi selvfølgelig ikke omtale Muligheden for en Forandring i
Priserne paa anden Maade, end vi havde opfattet dem, og som derfor var et
Punkt ved Overenskomsten, det var overflødigt i særlig Grad at have
Opmærksomheden henvendt paa; og vi fremførte denne vor Anskuelse med
en god Samvittighed paa Basis af vor, og som vi tør sige, rigtige Opfattelse
af de førte Konferencer.
Imidlertid kom Prisforhøjelsen umiddelbart efter, at Fællesforeningen
endelig var indgaaet paa Overenskomsten af 13de December, og vi blev
derved meget ubehageligt overraskede, eftersom Prisforhøjelsen kom os saa
aldeles uventet; men samtidig med Prisforhøjelsen fulgte en Motivering af
denne, som vi i endnu højere Grad maatte beklage. Ved vort Besøg hos
Dem — den 8de eller 9de September — søgte vi da ogsaa efter bedste
Evne at forklare Dem, hvor stærkt vort Firma, dets Bestyrelse og vi per-
sonlig maatte føle os ubehagelig berørt af, hvad der var sket.
Naar De i Deres ærede Skrivelse til Hr. Severin Jørgensen anfører,
at medunderskrevne M. Christensen havde været bekendt med oftnævnte
Prisforhøjelse førend dens Fremkomst, og han havde udtalt — vidnefast —
at han intet havde imod Forhøjelsen, saa maa der nedlægges en bestemt
Indsigelse mod Rigtigheden deraf. Uden at være i Stand til ordret at kunne
gentage de faldne Udtalelser, maa det hævdes, at de, taget i videste For-
stand, kun kan være faldne som en Dem givet Indrømmelse af Cement-
fabrikernes Ret til at foretage Prisforhøjelser naarsomhelst, uden at
Fællesforeningen havde Lov til netop deri at se noget Brud paa trufne
Aftaler eller Overenskomster. Vi vil ikke benægte, at en saadan Ind-
rømmelse mulig kan være givet Dem i Samtalens Løb, men vi maa straks
tilføje, at en saadan Indrømmelse paa ingen Maade indeholder en God-
kendelse af, at vi havde den mindste Anelse om Prisforhøjelsens Frem-
komst, da vi i December eller i Begyndelsen af Januar Maaned forhandlede
med Dem om den femaarige Overenskomst, tværtimod. løvrigt er det jo