Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere
Forfatter: Baron Charles Dupin
År: 1829
Forlag: Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 513
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
nærme sig en idealsk Grændse. Dette er Geometriens
Punct, hvis Udstrækninger allerede ere bragte til O.
I Kunsten kalder man ofte et Punct, hvad man
altid burde kalde en Prik, naar man med Blyant,
Pen^ eller Puncteernaal gM det synligt; thi, »hvor
lidet, har det dog Udstrækninger, og dette er ikke Til-
fældet med det geometriske Punct, saaledes, som vi fore-
stille os det i Tankerne. Saadanne Prikker forekomme
i Skrift, i geometriske Tegninger, i Kridt-Maneer, i
Miniatur, i Kobberstik.
5or*) nt lette Geometriens Studium, behandler
man forst Linier, derpaa Flader, og tilsidst Legemer, som
man kalder Omfang (Indhold, volumen) med Hensyn
til Rummet, de indtage, og faste Legemer (solides),
naar deres Dannelse kan blive uforandret ved deres egen
Sammenhængskraft, uden at indflutte dem i Kar,
eller ved Bredder, som gjvre Modstands saasom Viin i
Flasker, Vandet i Flodsengen etc. etc.
Geometrien antager, at Legeyrerne ere fastez eller
idetmindste, at deres Dannelse ikke er underkastet
uvilkaarlig Forandring, uden Regel og Grændse, paa
den Tid, de ere Gjenstand for vor Undersøgelse.
, Den simplcsre af alle Linier, og benz som oftest
anvendes i Kunsterne, er den lige (rette) Linie.
*) Det er væsentligt, at Lærlingen vamneS til, vel at
skjelne imellem disse forskjellige Maader at betragte
Punetct i den rene Geometri og i dens Anvendelse.