Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

6 nærme sig en idealsk Grændse. Dette er Geometriens Punct, hvis Udstrækninger allerede ere bragte til O. I Kunsten kalder man ofte et Punct, hvad man altid burde kalde en Prik, naar man med Blyant, Pen^ eller Puncteernaal gM det synligt; thi, »hvor lidet, har det dog Udstrækninger, og dette er ikke Til- fældet med det geometriske Punct, saaledes, som vi fore- stille os det i Tankerne. Saadanne Prikker forekomme i Skrift, i geometriske Tegninger, i Kridt-Maneer, i Miniatur, i Kobberstik. 5or*) nt lette Geometriens Studium, behandler man forst Linier, derpaa Flader, og tilsidst Legemer, som man kalder Omfang (Indhold, volumen) med Hensyn til Rummet, de indtage, og faste Legemer (solides), naar deres Dannelse kan blive uforandret ved deres egen Sammenhængskraft, uden at indflutte dem i Kar, eller ved Bredder, som gjvre Modstands saasom Viin i Flasker, Vandet i Flodsengen etc. etc. Geometrien antager, at Legeyrerne ere fastez eller idetmindste, at deres Dannelse ikke er underkastet uvilkaarlig Forandring, uden Regel og Grændse, paa den Tid, de ere Gjenstand for vor Undersøgelse. , Den simplcsre af alle Linier, og benz som oftest anvendes i Kunsterne, er den lige (rette) Linie. *) Det er væsentligt, at Lærlingen vamneS til, vel at skjelne imellem disse forskjellige Maader at betragte Punetct i den rene Geometri og i dens Anvendelse.