Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

Dftnsk, T’cyrf 9 v ( , kun har Længde, uden Brede. Tvertimod have alle i Kunsterne -udførte Linier Brede, endog bez som forestille Geometerens ideale Linier. I Kunstfliden giver man ofte Navnet Linie til smalle, ubetydeligt dybe og meget lange Huulheder, eller Ophoininger, som derved synes at nærme sig til den geometriske Linie. Saadanne ere Feltbefæstningslinier, hvormed Belejrerne, eller de Beleirede omgive en Fæstning. Vi nævne ogsaa en Armees Opstilling i een, to, tre Linier, fordi man, strengt taget, fordrer, at Trop- perne skulle staae i lige Linier. I Skrift og Tryk kalder man Linie en Række af Ord, opførte i samme Retning. Linie — maaffee bedre Line — kalde Reebsiagerne et Toug, som har ringe Tykkelse i Sammenligning med dets Længde. Denne Linie, eller Snor, har Plads iblandt de Redstaber, som den practiske Geometri anvender i Kunsterne. En Snor, strakt fra dens to Ender, faaer Skikkelsen af en lige Linie, naar man ikke tager dens Tyngde i Betragtning, hvis Virkning dog i en vis Længde kan overvindes ved fornsden Kraftanvendelse. Hvis Snoren, vel strakt fra Enderne, lægges paa den Flade, hvorpaa man vil frembringe Indtrykket af en lige Linie, efterat den forst vel er indgnedet med Hvidt, Rødt eller Sort, vil den derpaa flaae den forlangte lige Linie, naar man kniber den op i Midten, og lader den rast flaae an.