Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

8 er det umuligt, at drage en lige Linie paa en Flade. Derpaa drager man med en Tegnepen, eller Stift, eller ethvert andet Redskab, som endes i en Spidse eller Snide (<£g)z en Linie, som overalt berører Linealen. Dette er en lige Linie. Saaledes tiljfjærer Glarmesteren Ruderne, han stal indsætte, ved Hjælp af sin Lineal og Diamant. Bil man drage en Linie rgiennem to givne Puncr ter, maa man bringe Linealen lige nær til disse to - Puncter, og saa nær, som Tykkelsen af Tegnepennen eller Stiften, hvormed man ffal flaae Linien, vil tillade; derpaa holde Linealen under Trækket i en uforandret Stilling, og tillige passe paa, at Pennen eller Stiften altid bervrer Linealen. Naar Lærlingerne begynde at tegne geometriske Fi- gurer, maae de anvende særdeles Tid og Flid paa at flaae en simpel lige Linie meget nøjagtig, endog med Blyant. Naar de trække den op med Tusk, have de endnu een Vanskelighed meer at overvinde, den, at give Linierne famme Vrede heelt rgiennem. Bliver denne Brede for betydelig, er dette nok til at ffade Tegningens Noiag- tighed. Lærlingerne bvr derfor efterhaanden vænne sig til, kun at give Linierne den Fvrlighed, som er nAdr vendig, for at gisre dem tydelige. Vi tale her om Vreden af de Linier, som udfores i Kunsterne. Om den rette Linie gjælder ellers, hvad vi have sagt om Punctet: Geometeren antager, at den