Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

28 afrettede Stykker MN og OPZ Fig. 3, som samles i Skikkelse af Bogstavet I'. Hovedetder er tykkere og springer frem Under Armen OP, lægger man langs med den afrettede Side AD af et Brcedt ABCDZ saaledes, at Armen ligger paa Breedtet. Da OP er lodret paa MN, saa folger deraf, at alle lige Linier ABZ FE etc. siagne efter OP„ ere Paralleler. Dette Redstab kaldes en Hovedlineal, og kan have Hovedet af to satnlede Stykker, som kunne stilles ved en Skrue til hvilken Smig (stjæv Vinkel), man snsker. Gtrikmaalene, og det stsrste af disse, kaldet Ko, grunder sig ogsaa paa Parallelerne. Zstedetfor et T bruge vore Snedkere et Lz og prsve Linien ved at vende det om. Vil man stille Tropper i Colonne med parallele Pelotoner AB, CD, EF etc., Fig. 4Z udstiller man Mand paa ligestor Ztfstand i ben lige Linie ACEG. Retter man derpaa hvert Peloton lodret paa Linien ACEG, er man sikker paaz at Pelotonerne ere -parallele intdbyrdes. Kunsterne anvende ofte rette Linier, sonn have samme Afstand fra hinanden. I Haandskrift og trykte Böger stilles Bogstaverne i Sinter/ som overalt bsr ftaae lige langt fra hinanden, og altsaa være parallele. Selv disse Bogstaver bsr have deres ligestaaende Dele, saasom Stregerne af m og n, lige vidt fra hinanden oven og neden. Ved de latinffe Bogstaver er den Forffjel: at Stregerne staae lodrette i romerske Bogstaver, hælde til Hoire i italienske, og til Venstre i Bastardstrift eller Tryk.