Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

323 speile, af den Skikkelse z som en Parabel frembringer ved Omdreining om sin Axe, Fig. 18, da af Parablen opstaaer en Pavabokørde. Efter denne Bestemmelse, danne alle as den hule parabolske Overflade tilbagekastede Straaler et Bundt af parallele Straaler, hvis Grund- flade er den paa Aren perpendiculaire Cirkelflade ABCDt som ogsaa danner Grundfladen af Paraboloiden. Undertiden holdes Paraboloiden i en ubevægelig Stilling, i hvilket Tilfælde man ikke kan see Fyret om Natten i lang Afstand, uden i det Hieblik, man passerer Paraboloidens Axe. Ofte dreier Paraboloiden sig om- kring en vertical 2(,rc; da udsider den efterhaanden Lyset, som den reflekterer, til alle Puncter i Horizonten, og Ssmændene erfare af Lysets regelmæssige Forsvinden og Gjenkommen, at den antændte Zld har en bestemt Hensigt. Størrelsen af Tidsrummet mellem Lys og Msrke hjælper til at adffille Fyrerne paa een og samme Kyst. ' HL -Hyperblen er den krumme Linie mnp, nVn'p', Fig. 19, som fremkommer, naar et Plan gjennemsksærer den fuldstændige Kegles tvende Dele AOB, aOb. Den bestaaer af to afsondrede Dele, hvoraf enhver har to Grene ligesom Parablen; men med den Forskjel, at Hyperblens Grene udvide sig hastigere end Parablens, saa at i den meesc sluttede Hyperbel, der har samme Axe og samme Top som Parablen, vil Hyperblens to Grene altid tilsidst gaae ud over Parablens.