Geometri Og Mekanik For Kunstnere Og Haandværkere

349 Legemer. Det er Skade, at Grcendserne for disse For relcesninger og de elementaire Betragtninger til hvilke vi maae indskrænke os, ikke tillade os at udvikle disse skjonne Egenstaber ved udfoldelige Overflader. Naar man befæster en Plads, maa man sorge for at det ikke bliver muligt, udenfra, i Kanonffudsdistance, at kunne, uden at anvende Vueskud, ffyde ind paa Voldgangen af de Værker, hvor Forsvarerne skulle op; holde sig. Man tænker sig derfor en udfoldelig tøver; flade, hvilken paa eengang tangerer Kreten af Fæstnings- værkerne og de hoieste Puncter i Terrainet, som omgiver Pladsen i Kanonffudsdksrance. Denne udfoldelige Over- flade maa ei alene ikke paa noget Sted stjære Terr rainet, hvorpaa Forsvarerne besinde sig, men selv ikke en Overflade i almindelig Mandshside over samme. Er denne Betingelse opfyldt, da er Befæstningen, hvad man kalder, defileret. De geometriske Methoder, som anvendes for at naae dette Aæmed, indeholdes i Der filementslceren. Kunsten gM hyppigt Brug af omfattende Kegler, for ak give Legemer bestemte Former. Træstomageren anvender en retlinet, (Tarp Klinge, hvis ene Ende er ansat i et fast Punct, og i hvis anden Ende er et Haandtag, hvorom Arbejderen fatter med den hoire Haand. Med den venstre Haand fastholder han Træ-' stykket, han vil bearbeide, og som han tilffjcrrer med VærktAiet. Snittet frembringer hver Gang en kegler