Forslag til en Forbedret Vandforsyning og Gadeskylning for Kjøbenhavn
En bearbejdet oversættelse og original afhandling
Forfatter: F.C. Kabell
År: 1844
Forlag: Industriforeningen
Sted: Oldesloe
Sider: 64
DOI: 10.48563/dtu-0000194
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Fortsætter man sin llndersogelse, og trænger ind i det In-
dre af Husene, saa træffer man:
For det Første i Kjokkenet en Hane, som giver det nød-
vendige Vand, og derunder et Kar, hvor Spildevandet og det
urene Vand sporløft forsvinder, da det et løber ud i Gaarden.
For det Andet finder man i Barne- og Sove-Kamre over
Vadskebcekkenet eller over et Badekar (hvor der ingen særegne
Badestuer ere) to Haner, hvoraf den ene giver koldt den anden
varmt Vand. Efter skeet Benyttelse trækkes Proppen i Bun-
den af Karret eller Vadskebækkenet op, og Vandet forsvinder.
Det kolde Vands Ror kommer fra den i de fleste Huse
forhaandenværende Vandbeholder eller fra Forsyningsrøret, det
varme Vands Nor fra en i Skorstenen sig befindende Kjedel,
som varmes ved Koaksilden, der tjener til at lave Maden ved;
denne Kjedel fyldes ved den blotte Omdreining af en Hane.
For det Tredie findes der paa Retiraderne et Haandgreb,
som man kun behøver at bevæge, for at skylle Alt bort. Denne
Indretning kaldes Water closet.
Den forske og trebie af disse Beguemmeligheder finder man
næsten i alle Huse, den anden kun i offentlige Anstalter og
hos velhavende Folk.
Hvo, der endnu ei har lært denne Consort, som Englæn-
deren pleier at benævne det med et uoversætteligt Udtryk, at
kjende, studser i fsrste Dieblik, og misunder i næste denne sig
saa nole til det daglige Liv puttende Beguemmelighed og Reen-
lighed. Uvilkaarligt paanoder sig den Tanke, at den stifte
sunde Ansigtsfarve, den varige Sundhed, som disse Jnsulaner
ere saa lykkelige at besidde, vel kunde ftaae t noieste Sammen-
hæng med hine Indretninger, og man foler sig imod sin Villie
nodt til at tilftaae dem et høiere Kulturtrin. Hvo kunde der-
ved undertrykke Dnsket, at det hos os ikke maatte mangle!