Nogle Bemærkninger Om Matematiken I De Højere Almenskoler
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1908
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København & Kristiania
Sider: 12
UDK: 510
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
mødestedet at være — | mil øst for Sorø, og Dr. M. skriver
videre (p. 15): da indeholder svaret —| mil øst for Sorø en
ligesaa bestemt angivelse af mødestedet, som oin vi havde
fundet x — 3 mil. Ti »— | mil øst for Sorø betyder her £
mil vest for Sorø; løser vi nemlig opgaven om igen og siger,
at mødestedet er x mil vest for Sorø o. s. v.«
Samme side (15) skriver Dr. M.: Lad os forandre op-
gaven saaledes, at det ene tog fra København til Sorø kører
med 6 miles fart, medens det fra Sorø til Korsør kører med
8 miles fart.... (ved samme fremgangsmaade som før findes
da mødestedet at være —| mil øst for Sorø) .... (p. 16):
Her er altsaa besvarelsen —■ | ikke nogen bestemmelse af
mødestedet, men den omstændighed, at vi ingen bestemmelse
finder, viser os, at vi maa regne Stykket om igen (sid).
Videre siger Dr. M. (p. 18): Vi har altsaa i det fore-
gaaende set, at der eksisterer negative tal, der i visse tilfælde
er ligesaa klare bestemmelser som de positive, men ikke i alle.
For at lade disse mærkelige udviklinger »gennemsyre« af
funktionsbegrebet vil vi løse følgende opgave, der er af
samme art som Dr. M.'s sidste af de ovenfor omtalte:
To kontinuerte funktioner f(x) og g(x) defineres saaledes,
at bestandig f(x} = 2# -f- 1, medens g(x} — $x — 5 for x> 3,
men g(x) — 13 — x for x<~ 3-, find x af ligningen ff) = g(x).
Da ligningen 2x + 1 = — 5 giver x = 2, er denne
positive løsning ubrugelig-, af 2x + 1 — 13 — x faas x — 4;
denne positive løsning er derfor ligeledes ubrugelig-, ligningen
/(x) = g (x) giver overhovedet ikke nogen løsning for x.
Dr. Mis ovenfor nævnte af mig kursiverede paastand om,
at et positivt resultat i en saadan opgave altid har en be-
stemt betydning er altsaa fejl. Sidste afsnit af Dr. M.'s oven-
staaende udvikling er fejl; han forstaar ikke, at den ene af
de funktioner, han opererer med (som ovenstaaende g(x) er
ikke-analytisk! De af ham betragtede Forhold har intet med
talbegrebet at skaffe, men hidrører fra den ikke-analytiske
funktions singularitet (for g (x) svarende til værdien x = 3).
Det havde været ønskeligt, om mag. T. havde ladet funk-
tionsbegrebet »gennemsyre« sin anmeldelse af Dr. M.’s oven-