Nogle Bemærkninger Om Matematiken I De Højere Almenskoler

5 Om funktionsbegrebet bør vi først bemærke, at mange af de største matematikere har anvendt største delen af deres liv paa at opnaa en endog meget ufuldkommen forstaaelse af dette begreb — og saa skulde dette vanskelige begreb »gennemsyre« undervisningen paa et saa beskedent standpunkt som for gymnasiets sproglige linier! Man maa her nødvendigvis stille mag. T. følgende to spørgsmaal: i°. Hvorledes kan man »gennemsyres« af et be- greb, som man ikke forstaar? 2°. »Gennemsyrer« det under- visningen, at man nogle gange lader eleven skrive y = f(x) og i visse tilfælde tegne den tilsvarende kurve? Lad os dernæst se lidt paa mag. Triers stilling til funk- tionsbegrebet og til funktionsteorien i det hele, belyst af en- kelte glimt i magisterens pædagogiske artikler (mig bekendt har mag. Z'. ikke skrevet noget selvstændigt matematisk ar- bejde). I. Striden mellem mag. Trier og Dr. Mollerup, blandt andet om negative tal, er interessant, fordi den kaster et skarpt lys over disse to i visse krese toneangivende mate- matikere. Dr. M. siger i sin Regning og Aritmetik for mellemskolen (I P- 3): Ti de negative tal har langtfra altid betydning; faar man i en opgave det resultat, at et sted ligger — 3 mil øst for Sorø, da betyder dette i almindelighed blot, at stedet ligger vest for Sorø, ikke at det ligger 3 mil vest for Sorø; det sidste er specielt. Derimod har et positivt resultat i en saadan opgave altid en bestemt betydning. II, p. 14 løser Dr. M. følgende opgave: Et tog kører fra København mod Korsør Kl. 9 fm. og kører 6 mil i timen; et andet kører fra Korsør mod Køben- havn kl. 10x) med en fart af 4 mil i timen. Afstanden mel- lem København og Korsør er 14 mil. Hvor mødes togene? Vi antager, at de mødes x mil øst for Sorø, der ligger 4 mil øst for Korsør .... Paa sædvanlig maade findes da ') Samme formiddag, eller hvornaar?