Nogle Bemærkninger Om Matematiken I De Højere Almenskoler

4 Nu kan der, efter min opfattelse, ikke være tvivl om, at denne bog — spørgsmaalet om dens originalitet eller ikke- originalitet ufortalt1) — er en i matematisk henseende fortræf- felig bog; men som lærebog for børn! Jeg tror ikke at sige for meget, naar jeg erklærer, at der i den henseende mildest talt hersker tvivl blandt matematiklærere, eller at der maaske rettere, paa faa undtagelser nær, hersker ret stærk enstem- mighed i opfattelsen af dette spørgsmaal. Vilde det mon derfor ikke have forøget tilliden til mag. T. som fremtidig anmelder, hvis han her, ved siden af al anerkendelse ud fra et videnskabeligt standpunkt, havde omtalt den pædagogiske side af sagen paa en lidt mere nøgtern og ædruelig maade? Mag. T. har dog ellers ved andre lejligheder vist, at han, endog paa ret udfordrende maade, kan gøre opmærksom paa andre forfatteres formentlige forsyndelser i den retning (se f. eks. 1904, p. 13). I den sidste tid er det imidlertid gaaet endnu uheldigere med den aand, i hvilken vort statsunderstøttede tidsskrift ledes, idet dette, vort eneste hjemlige matematiske organ, er ved at blive til et rent og skært partiorgan, forfægtende til det yderste meninger og anskuelser, der, saavidt jeg har for- staaet, er ret isoleret repræsenterede i lærerverdenen. Denne stærke partitagen daterer sig fraedet af Dr. Bon- nesen udgivne særtryk af en artikel i tidsskriftet: om mate- matikundervisningen i gymnasiet; denne piece, der saa mærk- værdig distribueredes umiddelbart, forinden Dr. Kragh aab- nede diskussionen i Matematisk Forening om samme æmne, spillede dog ingen nævneværdig rolle ved dette diskussions- møde og har heller ikke, saavidt jeg da har forstaaet, fundet synderlig genklang i almindelige pædagogiske krese. Efter den Tid hævder mag. Trier imidlertid atter og atter i sit tidsskrift den besynderlige paastand: funktionsbegrebet skal »gennemsyre« hele matematikundervisningen i gymnasiet, endog for de to sproglige liniers vedkommende — mindre kan ikke gøre dét! Hvorfor her helt forbigaa dette spørgsmaal, der ret stærkt fremhæves i omtalen af Dr. Kraghs geometri?