ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
201 Den kunde rumme 50 à 60 Passagerer, og forbrugte daglig 1 % å 2 Tønder Cokes. Den var bestemt for Fart i Kjøbenhavns Havn, men Datidens ringe Trafik kunde ikke opretholde et saadant Foretagende, der derfor maatte ophøre efter kort Tids Forløb. En lille Bugserbaad, der i Decennierne 50—70 sammen med „Dan“ besørgede en stor Del af Bugseringen i og ved Kjøbenhavns Havn, skal lier kortelig omtales, nemlig Skruebaaden „EL OLE“, Fig. 134, en meget smal, let bygget Baad med en lidt udfaldende Stævn med Begyndelsen til et Spryd. Den var paa en Maade søgaaende, i hvert Fald i nærmeste Farvande, idet Hoveddækket gik igjennem fra Stævn til Stævn. De ovennævnte smaa Fartøjer sammen med den noget større Træ- hjulbaad „Fulton“, 30 Læster, 30 HK, liørte som svømmende Inven- tar til de hyppigste Fremtoninger i den daværende Havn. XIV. VÆRFTER OG DOK. ET har tidligere været.omtalt, at de gamle danske Hjuldampere næsten alle vare byggede i Udlandet, og at det lige til omkring 1860 saagodtsom udelukkende vare engelske Constructioner, der saas i de danske Farvande, hvorfor ogsaa engelsli Smag og engelsli fashion baade i Linier, Bygningsmaade, Aptering, Udhaling og Maskincon- struction selvfølgelig maatte blive fremtrædende i Datidens danske Dampskibe. Et lignende Forhold var ogsaa delvis tilstede for de andre Søsta- ters Vedkommende. Den overordentlig hurtige Udvikling i det engelske Dampskibs- byggeri og den deraf følgende store Erfaring, de stedlige Maskin- og Skibsconstructeurer tidlig maatte faa, foraarsagede, at dette Land ikke alene i Tonsdrægtighed, men ogsaa i teknisk Henseende i en følelig Grad maatte blive det førende, og det var først i Slutningen af de her omtalte Decennier, at det lykkedes de forskjellige Lande i det nordre Europa at frigjøre sig for den engelske Paavirkning, saaledes at der f. Ex. virkelig kunde tales om specifikt dansk, tysli eller svensk Damp- skibsbyggeri. Det sidste Land var dog det, hvor det tidligst lykkedes at give Skibene et bestemt Præg, der paa ejendommelig Maade cha- rakteriserede dem som værende af svensk Bygning.