Fra Hjulskibenes Dage

227 Knob, og førsl som Nr. 3 i Rækken kom „Victoria and Albert“ med 16%. Localiteterne og Inventaret i Agterskibet var helt igennem et Unicum i Retning af Smag, Comfort og Rigdom, og Skibet som Hel- hed det kostbarest udhalede, der flød paa Havet. Hjuldamperne havde med de ovenomtalte Skibe, omkring 1870, i alt væsentligt naaet Zenith; deres omtrent 60-aarige Udviklingshi- storie var endt, og deres Saga i die søgaaende Flaaders Rækker ligesaa. Helt forsvinder de dog ikke, og nu og da optræder de som brug- bare paa mange Omraader, saaledes til Flodsejlads, Sejlads paa Ind- søer, Bugsering, hvor liøj Fart i Forbindelse med særlig ringe Dyb- gang er fordret, og hvor de lange Distancer i aaben Sø ikke er tilstede; men den dominerende Rolle, som Hjulskibene indtog i Dampskibs- sejladsens tidligste Dage, er forbi og dermed et betydningsfuldt og el saavel i maskin- som i skibsteknisk Henseende saare interessant Afsnit i Skibsfartenis Historie XIX. HJULSKIBE CONTRA SKRUESKIBE I DISSES ÆLDSTE DAGE. SAMTIDIG med at Bygningen af Hjuldamperne i de første Aar- tier var i en rask fremadskridende Udvikling, fremstod i Be- gyndelsen af Fyrrene en ny Art Propeller, der allerede i det næste Decennium viser sig Skovlhjulene jævnbyrdige, for i det følgende helt at blive de førende.» Da Udfaldet af Kampen imellem Hjul og Skrue med afgjørende Resultat kom til al foreligge indenfor den lier omhandlede Tidspe- riode skal de to Systemer kortelig omtales for Sammenligningens Skyld. I mangfoldige Aar fra omkring 1770 havde Spørgsmaalet om at drive Skibe frem ved Hjælp af skruelignende Indretninger været drøf- tet, dog uden egentlig positivt Resultat. Saaledes foretog, som tidligere omtalt, i Juli 1816 den i Sverrig beskæftigede Skibsconstructeur og Mekaniker Samuel Owen paa Mä- laren flere Forsøg med et lille Fartøj, 31’ 3"X11‘ 6” med en Dyb- gang af 5‘ 3”, der lige foran Roret var forsynet med en Slags Skrue- propel af Birketræ. Diameteren var 5’. Maskinen havde Tandhjuls- udvexling med Svinghjul.