Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
Enkeltskruerne vare i den første Tid ofte 6- eller 5-bladede, se-
nere havde de i Almindelighed 3 eller 4 med omkring 15 à 25 pCt.
Slip.
De 4-bladede Skruer viste sig tidlig under alle Forhold at svare
bedst til Hensigten med en med normal Dybgang proportional Dia-
meter, idet denne for at opnaa tilstrækkeligt Skrueareal i Reglen gjor-
des saa stor som mulig undertiden endog ved Hjælp af betydelig
Styrlastighed.
Skibets Rystelser vare med den datidige Skrueform, store Dia-
meter og langsomme Rotation i Forbindelse med Agterskibets —
navnlig for Træskibenes Vedkommende — ofte fyldige Linier under
Vandet, relativt store.
Tvillingskruerne, der i Almindelighed under Gang Irem rotere
med de øverste Blade udfra Diametralplanet, fandt først Anvendelse i
Amerika i grundgaaende Fartøjer, men dog kun i ringe Grad, idet
Træskibene i Følge hele deres Structur kun vare daarligt egnede lil
Anbringelse af de dobbelte, altid meget exponerede Axler og Axelbæ-
rere, og Systemet vilde derfor, trods dets i flere Retninger store For
dele, næppe have faaet nogen større Udbredelse, hvis ikke Rygnin-
gen af Jernskibe saa hurtig havde fortrængt alt Træskibsbyggeri for
Dampskibenes Vedkommende.
Det var egentlig først i England i 1862, at Tvillingskruerne, navn-
lig anvendt paa Themsen af I. & W. Dudgeon, opnaaede praktisk An-
vendelse, ihvorvel de doppelte Propeller i dette Land allerede vare
benyttede i Begyndelsen af Halvtredserne.
Begge Skruer roteredes dog den Gang af den samme Maskine,
hvorved Skibet blev uden forøget Manøvreevne. Det eneste, der op-
naaedes, var, foruden at Skruerne kom til at rotere i noget mere frit
Vand, en forholdsvis ringe Dybgang, og det var først mange Aar efter
i Decenniet 1870—80, at Dobbeltskruerne begyndte at faa en noget
mere udstrakt Anvendelse i Handelsmarinerne.
Trods deres i flere Retninger gode Egenskaber, saasom større
Manøvreevne og Sikkerhed ved Maskinhavarier, samt bedre Udnyt-
telse af Maskinkraften med omkring 30 pCt. Reduction i Dybgangen,
fremkom i Tredserne ofte ret critiske Udtalelser om Dobbeltpropel-
lerne og deres Effektivitet, saaledes det forholdsvis større Maskinrum
med Axelgang, forøget Maskinpersonale, større Vægt pr. HK og i del
hele dyrere Anlæg, samt Vanskeliglieden ved med Søen tvers at holde
Skibet støt paa Roret, naar Skruerne skiftevis slingrede ind og ud af
Vandet og derved kom til at arbejde med uensartet Rotation og Virk-
ning.