Fra Hjulskibenes Dage

231 samme Vilkaar under visse Forhold var mere økonomisk end i Skrue- skibene. Maskinerne vilde i disse, f. Ex. med haard Kuling imod, komme til at arbejde med noget nær den samme HK og samme Antal Om- drejninger som i roligt Vejr. Hjulmaskinerne kunde derimod ikke drive Hjulene rundt med samme Rotationshastighed imod haard Kuling og Sø som under ro- lige Forhold, idet Omdrejningerne i saa Tilfælde blive færre i Rela- tion til Modstandien, hvorved Dampforbruget og derigjennem Kulfor- bruget reduceres, samtidig med at HK, der omtrent er proportional med Kulforbruget, maa blive mindre. Dette blev f. Ex., som tidligere omtalt, mærkbart under Bugsering. I det særlige Tilfælde at Maskinkraften, f. Ex. mod orkanagtig Storm, kun vanskelig var i Stand til at rotere Hjulene, kom Skov- lene, forsaavidt disse ikke kom ud af Vandet, og det iøvrigt var mu- ligt at holde Skibet op imod Vinden, paa en Maade til at virke som en Slags Drivankere, de udøvede med den foreliggende HK kun et Mod- tryk i Vandet uden egentligt Dampforbrug, d. v. s. uden særlig Spild af Kraft. Ihvorvel Hjulskibet saaledes i enkelte Tilfælde viste sig noget mere økonomisk end Skrueskibet, blev det dog hurtig constateret, at dette i det lange Løb var mere kulbesparende. Derimod hævdede det første i mange Aar Førerpladsen, hvor det gjaldt Dybgang, Fart og Manøvreevne, idet Skrueskibene, naar de først ere i Fart under rolige Vindforhold med Roret midtskibs, har Tendens til Drejning styrbord eller bagbord over, alt eftersom Skruen er højre- eller venstreskaaren. Det modsatte er derimod Tilfældet, naar Skibet lige begynder at gaa frem med langsom Fart. (I. A. Maginnis: A. few years experience of the screw propeller: its lessons and results .Transactions of the institution of naval architects. London 1879.) Under Bakning kan derfor Skrueskibet ikke, selv i stille Vejr, saaledes som Hjulskibet, gaa tilbage i samme Linie, hvori det er gaaet frem. Her vil Kuling iøvrigt altid have betydelig Indflydelse, idet Ag- terskibet — ogsaa i Hjulskibe om end i mindre Grad — vil søge op imod Vinden uden Hensyn til, hvorledes Roret eller Skruen virker. Disse Ejendommeligheder kunde dog ofte i kyndig Haand lette Manøvreringen saaledes, at Skruerne ogsaa paa dette Omraade bleve de ældre Propeller overlegne. Se nærmere herom: G. Busley: „Die Schiffsmaschine" Zweiter Band „Erfahrungen das Steuern von Schraubendampfern“ samt Maskindirecteur A. H. M. Rasmussens in- teressante og i høj Grad instructive Indlæg „Fremdrivningsmidlets Indflydelse paa Skibets Manøvreevne“ i „Tidsskrift for Søvæsen 21de Bind Side 213.