Fra Hjulskibenes Dage

43 mindelighed for Fartens Skyld meget fine, og da Middelspantet af Hensyn til de volumineuse, dobbelte Balancemaskiner, Kjedler og Kul maatte have en forholdsvis betydelig Fyldighed, kan i de temmelig smalle Skibe med den ringe Dybgang Metacenterhøjden næppe have været stor. Senere foreligger der dog som tidligere omtalt, navnlig i søgaaen- de Dampere Exempler paa forholdvis betydelig Brede, dels tor under haard Kuling og Sø tvers at opnaa mere ensartet Nyttevirkning af Hju- lene og dels af Hensyn til Sejlføringen; men den paa Grund af Breden i Forhold til Dybgangen betydelige Begyndelsesstabilitet gjorde let Skibene uden Sejl i høj Sø urolige og ubehagelige for Passagererne, hvilket f. Ex. i betydelig Grad var Tilfældet ombord i „Great Eastern.“ Se nærmere herom XVIII. Det at construere et til givne Dimensioner og Lasteevne hurtigt, søgaaende Hjulskib med tilstrækkelig Stabilitet baade med Hensyn til Hjulenes Ydeevne og eventuel Sejlads samtidig med at det skulde være mageligt i Søen og comfortabelt apteret, var langtfra altid nogen let Opgave. Hertil kom Datidens tunge volumineuse Maskiner med det lave Damptryk, ufuldstændige Condensation og store Kulforbrug i Forbin- delse med den ved forskjellig Dybgang paa lange Kejser vanskelige Udnyttelse af Skovlenes Effectivitet. Det vil derfor forstaas, at Datidens søgaaende Hjuldampere ofte have vist fremtrædende Mangler i en eller flere af de ovennævnte, til- dels modstridende Egenskaber, hvilket som Helhed ikke engang er- farne Constructeurer altid fuldt ud magtede. Stabilitetsproblemet i sin Helhed saavel i stille Vejr som i rum Sø er sammensat og compliceret, og Theorien alene gav navnlig den Gang ikke tilstrækkelig Løsning. I hvert Fald maa det anses for i høj Grad tvivlsomt, om de Stabilifetsberegninger, der i hine Tider bleve foretagne, i Almindelighed vare synderlig indgaaende. Der byggedes i England og Skotland nærmest paa Praxis og indvunden Erfaring. Theorien kom som Regel først i anden Række i dette Land, hvor dog Datidens ypperste Hjulskibe lileve construerede. Var Skibet bestilt, og Hoveddimensioner og Drægtighed bestemt, blev der strax lavet en Model i Træ, saaledes som Constructeurens i Reglen gode Øje og Erfaring sagde ham at den burde være. Var Skibet nogenlunde lig tidligere byggede, var Sagen dermed afgjort. Var det noget helt nyt, der forelaa, udførtes først en løselig Drægtighedsberegning, herefter rettedes paa Modellen, hvis det var gjørligt, eventuelt lavedes en hel ny, hvorefter den constructive Del af Opgaven var endt. Bygningen kunde paabegyndes og fuldførtes i Reglen med afgjort Held. (P. Lindegaard: „Tidsskrift for Søvæsen“ 1865.)