Fra Hjulskibenes Dage

45 skabeligt Grundlag, navnlig for større Krængningsvinkler, udførte Be- regninger, livortil det engelske, søgaaende, fuldriggede Taarnskib „Captain“s Kæntring under en Stormbyge i Atlanterhavet vest for den spanske Kyst Natten imellem d. 6te og 7de September 1870 gav Stø- det. Forøvrigt havde det paa et meget tidligt Stadium før Ulykken været i høj Grad divergerende Meninger om dets Construction og formentlige ringe Sødygtighed paa Grund af det lavtliggende Dæk og svære Rejsning, selv om Kjendskabet til Stabilitetscurver den Gang kun var ringe. Saasnart Hjulskibenes Agterdæk blev fyldt med Passagerer og Fordækket med Last og Kreaturer, blev Skibene ofte urolige og kom først paa ret Kjøl ved Hjulenes Rotation, naar Farten var begyndt. Ved større Overkrængning traadte ved de lave Skibe selve den yderste Del af Vingerne i Function, idet disse under Krængningen forholdsvis hurtig naaede Vandet og derved forhindrede yderlig Over- krængning. Senere, da Skibene for at gjøres mere sødygtige bleve større med mere Brede og Højde i Rummet, samtidig med at Gravitetscentret som Følge af en forandret Maskinconstruction kom dybere i Skibet, blev Stabiliteten som Regel noget bedre. Uden Dækslast havde disse Skibe paa Grund af det forholdsvis store Overskib, selv med en vistnok ringe tverskibs Metacenterhøjde, i Almindelighed god Stabilitet, der i høj Sø gjorde dem magelige og bekvemme for Passagererne. Derimod vare de armerede Hjulskibe med de relativt svære Ka- noner, der i Reglen vare anbragte i Enderne af Skibet, paa det — for at faa Hjulaxlen under Dækket og dog opnaa tilstrækkelig Hjul- diameter — ofte højtliggende Hoveddæk, hyppig ranke med store slingrende og duvende Bevægelser. Ballasttanke, saavel Bundtanke som For- og Agterpiktank, vare ukjendte i Datidens Skibe. Søvand mentes saaledes i Midten af Tre- diverne ikke anvendelig til Ballast; var saadan nødvendig, anbragtes Pikjern i Bunden. Som Modvægt imod generende Slagside brugtes firkantede Jern- klodser med en Stang i Toppen og saa svære, som en Mand kunde bære i en Arm. De vare i Almindelighed anbragte paa Vingerne agten- for Hjulkasserne og flyttedes saa skiftevis i Borde, eftersom det til- trængtes. Dette Balancesystem var f. Ex. anvendt i de smaa Sunddampere „Hamlet" og „Horatio" og i enkelte af de danske Statsbaners senere Hjulskibe, der havde en mindre Begyndelsesstabilitet tildels paa Grund af det ved Kahytsapteringen over Hoveddækket nødvendig- gjorte svære Overskib i Forbindelse med en forholdsvis ringe Brede.