Fra Hjulskibenes Dage

46 3. SØDYGTIGHED (LADELINIE, KLASSIFICATION). Som Søskibe vare Datidens Dampskibe med de ofte relativt fine Linier, ringe Dybgang og lille Dybde i Rummet i Reglen ikke meget værd. Dækkene bleve hurtig overskyllede, da Søen fra for til agter omtrent havde frit Spillerum, og de i Højde med Dækket ret store Vingehuse, imod hvis Underside Søen saa at sige havde frit Slag, bragte Skibene i uroligt Vejr til at sitre og ryste paa en for Passage- rerne højst ubehagelig Maade, foruden at de ikke sjældent lækkede og gjorde de derværende Localiteter fugtige og lidet comfortable. Saaledes foreligger der i Krigen i 1864 fra competent Side Ud- talelser, der stiller den ellers i andre Henseender efter Datidens For- dringer udmærkede danske Postdamper „Freja"s Sødygtighed i et ret daarligt Lys. Med kun 6 Miles Fart imod stormende Kuling og høj Sø i den sydlige Del af Østersøen bordfyldte Skibet med 2' Vand paa Fordæk- ket fra Stævnen til Maskinlugen. Mindskedes Farten til 3 Knob, skete det samme i endnu højere Grad, idet Vandmasserne da trykkede For- skibet saaledes, at Skibet ikke var i Stand til at rejse .sig, inden den næste Sø kom ind over Bak og Lønning. I Escadrechefens Rapport udtaltes: „at det som Søskib er slet fast umuligt.“ (O. Lütken: „Sø- krigsbegivenhederne i 1864“.) Bedre blev det, da Skibene bleve højere paa Vandet, med større Brede; men de forholdsvis korte Skibe bleve let i Søen udsatte fol- de duvende Bevægelser, hvorimod de ved Hjulene vare bedre garde- rede mod Rulninger end de senere smalle Skruedampere, selv om Slingrekjøle i Nutidens Betydning af dette Ord var et ukjendt Begreb i hine Tider. Med Slingrekjøle foreligger i øvrigt senere Exempel paa, at Skibe, efter at have faaet saadanne paasatte, foruden at de bleve lettere at liolde paa Roret med samme Dpl. og HK og trods større Overflade- modstand, have faaet Farten noget forøget, idet Giringerne formind- skedes og dermed Rorets Modstand. I den første Halvdel af det 19de Aarhundrede gjorde egentlig in- gen Fordring om Dampskibenes Ladelinie sig i særlig Grad gjældende, ilivorvel flere Kommissioner, saaledes i 1836 og 43, lileve nedsatte i England for at tage det ovennævnte Spørgsmaal op til nærmere Drøf- telse og fremkomme med Forslag desangaaende. Det var først i Slutningen af Decenniet 1840—50, at der kom til at foreligge mere positive Resultater, ved at Sagen blev forelagt „Board of Trades“ „naval department“ i Aaret 1850. Grunden, hvorfor den omtalte Fordring om bestemte Ladelinier