ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
46 3. SØDYGTIGHED (LADELINIE, KLASSIFICATION). Som Søskibe vare Datidens Dampskibe med de ofte relativt fine Linier, ringe Dybgang og lille Dybde i Rummet i Reglen ikke meget værd. Dækkene bleve hurtig overskyllede, da Søen fra for til agter omtrent havde frit Spillerum, og de i Højde med Dækket ret store Vingehuse, imod hvis Underside Søen saa at sige havde frit Slag, bragte Skibene i uroligt Vejr til at sitre og ryste paa en for Passage- rerne højst ubehagelig Maade, foruden at de ikke sjældent lækkede og gjorde de derværende Localiteter fugtige og lidet comfortable. Saaledes foreligger der i Krigen i 1864 fra competent Side Ud- talelser, der stiller den ellers i andre Henseender efter Datidens For- dringer udmærkede danske Postdamper „Freja"s Sødygtighed i et ret daarligt Lys. Med kun 6 Miles Fart imod stormende Kuling og høj Sø i den sydlige Del af Østersøen bordfyldte Skibet med 2' Vand paa Fordæk- ket fra Stævnen til Maskinlugen. Mindskedes Farten til 3 Knob, skete det samme i endnu højere Grad, idet Vandmasserne da trykkede For- skibet saaledes, at Skibet ikke var i Stand til at rejse .sig, inden den næste Sø kom ind over Bak og Lønning. I Escadrechefens Rapport udtaltes: „at det som Søskib er slet fast umuligt.“ (O. Lütken: „Sø- krigsbegivenhederne i 1864“.) Bedre blev det, da Skibene bleve højere paa Vandet, med større Brede; men de forholdsvis korte Skibe bleve let i Søen udsatte fol- de duvende Bevægelser, hvorimod de ved Hjulene vare bedre garde- rede mod Rulninger end de senere smalle Skruedampere, selv om Slingrekjøle i Nutidens Betydning af dette Ord var et ukjendt Begreb i hine Tider. Med Slingrekjøle foreligger i øvrigt senere Exempel paa, at Skibe, efter at have faaet saadanne paasatte, foruden at de bleve lettere at liolde paa Roret med samme Dpl. og HK og trods større Overflade- modstand, have faaet Farten noget forøget, idet Giringerne formind- skedes og dermed Rorets Modstand. I den første Halvdel af det 19de Aarhundrede gjorde egentlig in- gen Fordring om Dampskibenes Ladelinie sig i særlig Grad gjældende, ilivorvel flere Kommissioner, saaledes i 1836 og 43, lileve nedsatte i England for at tage det ovennævnte Spørgsmaal op til nærmere Drøf- telse og fremkomme med Forslag desangaaende. Det var først i Slutningen af Decenniet 1840—50, at der kom til at foreligge mere positive Resultater, ved at Sagen blev forelagt „Board of Trades“ „naval department“ i Aaret 1850. Grunden, hvorfor den omtalte Fordring om bestemte Ladelinier